Blomkålsrösti med hytteost, nigella- og chiafrø

Forleden modtog jeg 3 grønne kogebøger fra Politikens Forlag. Den ene af dem er Frk. Skrumps “Grønne middagsretter”, som indeholder 70 grønne opskrifter, der booster et vægttab og giver stabilt blodsukker.

Det er en virkelig lækker kogebog. Der er en masse spændende læsning om, hvorfor vi skal spise grønt, hvor meget der skal til og hvorfor det er så vigtigt at holde et stabilt blodsukker. Der er tips og tricks til den grønne madlavning og sidst, men ikke mindst en masse smukt illustrerede opskrifter på salater, tilbehør, retter med fisk/ fjerkræ, vegetarretter samt snacks og shakes.

Bogen kan bruges i forbindelse med vægttab og den er med få justeringer velegnet til alle, der spiser low carb eller LCHF.

Dagens ret, som er med stor inspiration fra bogen, er blomkålsrösti, der kan spises som vegetarret eller som tilbehør til kød/ fisk. Jeg spiste 4 röstier til min aftensmad sammen med en røget sild og nogle gulerodsstave. Og jeg skal hilse og sige, at jeg var pænt mæt.

Röstierne smagte helt fantastisk. Umiddelbart syntes jeg, at sammensætningen af krydderier var lidt pudsig – timian, muskatnød, chili, nigella og persille – men det fungerede altså rigtig fint. Konsistensen var fast og lækker pga chiafrø og elverbrødsmel. Hvis du spiser LCHF eller har glutenallergi, bør du bruge HUSK.

Blomkålsrösti med hytteost, nigella- og chiafrø

Ingredienser

  • 400 g groftrevet blomkål
  • 4 æg
  • 100 g hytteost (jeg brugte 4%)
  • 1 håndfuld frisk, hakket persille
  • 3 spsk chiafrø
  • ca 3 spsk HUSK (den grønne) eller 25 g Elverbrødsmel (det brugte jeg)
  • 1 spsk nigellafrø
  • 2 tsk tørret timian
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk tørret chili
  • 1 knsp. stødt muskat
  • 3 spsk olivenolie eller andet fedtstof til stegning

Fremgangsmåde

  1. Opvarm ovnen til 200 ° (almindelig varme)
  2. Riv blomkålen groft ned i en skål
  3. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør det grundigt sammen
  4. Lad det trække i ca 5 minutter, så væsken absorberes (konsistensen skal være ca som en frikadellefars – hvis det er for tyndt, så tilsæt forsigtigt mere HUSK og vent i endnu et par minutter).
  5. Opvarm en stor pande med 1 spsk olivenolie
  6. Fordel 4 store klatter af blomkålsmassen og tryk dem flade med en paletkniv
  7. Steg röstierne gyldenbrune på begge sider ved medium høj varme
  8. Når de er gyldne på begge sider, lægger du dem over på en bageplade, som er beklædt med bagepapir
  9. Steg de sidste 8 rösti på samme måde. Du skal bruge 1 spsk fedtstof pr stegning
  10. Bag röstierne færdige i ovnen ved 200 ° i 15 minutter 
Næringsindhold i 1 rösti incl fedtstof til stegning(70 g)/ 100 g:
  • Kalorier: 89 (127)
  • Protein: 4,9 g (7 g)
  • Kulhydrat: 1,3 g (1,8 g)
  • Fedt: 6,6 g (9,4 g)

4 thoughts on “Blomkålsrösti med hytteost, nigella- og chiafrø

  1. Karin meyer siger:

    Hej Kathe
    Jeg glæder mig så meget til at lave dine blomkålsrøsti. Jeg har været hele min lille by igennem for at købe nigella frø og har endelig fremskaffet en lille dåse. Men når jeg læser din opskrift – kan jeg ikke finde mængden for nigella’en – jeg tror du har glemt det punkt i opskriften.
    Normalt “sjusser” jeg mig frem, men da jeg aldrig har brugt dette frø og derfor ikke ved, hvordan det smager eller reagere over for varme og væske, vil jeg blive glad for lidt hjæælppp.
    Mvh
    Karin Meyer

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s