Torsk i fad

Jeg har nu levet for ca 1000 kalorier om dagen i 2 uger. Jeg har tabt 4,4 kg og 6 cm i taljen. Og det føles virkelig godt. Jeg har overskredet de 1000 kalorier en enkelt gang – nemlig sidste fredag, hvor jeg drak 3 gode glas rødvin. I løbet af ugen har jeg været ude og spise brunch – men den lod jeg tælle for 2 måltider, så det gik uden overskridelse af kaloriebudgettet.

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke vil anbefale nogen, at gå igang med en 1000 kaloriers diæt uden vejledning fra en diætist eller anden fagperson. Min diæt er nøje sammensat, så jeg hver dag får minimum 100 g protein og 30 – 50 g kulhydrat. Jeg spiser dagligt en vitaminpille og 2 tsk fiskeolie.Torsk i fadI den første uge var jeg generet af en konstant nagende sult og indimellem lidt svimmelhed. Det er forsvundet i denne uge. Jeg er sulten om morgenen, når jeg står op – og op til måltiderne – men ellers ikke. Jeg spiser 200 kalorier til morgenmad, 300 til frokost, 400 til aftensmad samt en aftensnack på 100 kalorier. Min motion udgøres af gennemsnitlig 9 km gang om dagen.

Torsk i fad

De sidste 2 dage har jeg fået denne lækre torsk i fad til aftensmad. Den smager virkelig rigtig godt. Jeg var lidt bange for, at torsken ville blive tør, da den bare skal lægges ovenpå grøntsagssaucen – og retten skal bages utildækket.

Men fisken blev helt perfekt saftig, da den på en eller anden måde får masser af saft og smag fra grøntsagssaucen. Her spiller æble, porre, tomat og karry helt perfekt sammen og du får 100 % smag for pengene.
Hvis du skal dele retten med en, der ikke er på kur, kan du f.eks. servere kogte ris til. Hvis du gerne vil LCHF´isere retten, har jeg skrevet lidt tips nederst i indlægget.Torsk i fad

Opskriften er med inspiration fra diætist Diana Kaiser

Næringsindhold i 1 portion/ 575 g før tilberedning og uden fedtstof til stegning:

  • Kalorier: 362
  • Protein: 44 g
  • Kulhydrat: 21 g
  • Kostfibre: 4,1
  • Fedt: 11 g

Torsk i fad

Ingredienser

  • 400 g torsk eller sejfilét
  • 100 g æble (sv. til en medium æble)
  • 150 g porre (sv. til 1 porre incl. det grønne)
  • 2 fed hvidløg
  • 300 g mosede tomater (dem fra Urtekram smager fantastisk godt)
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • 4 tsk karry
  • 2 tsk gurkemeje
  • 1/2 tsk tørret chili
  • 2 dl kaffefløde 9 %
  • lidt salt og friskkværnet peber
  • en smule fedtstof til stegning (jeg bruger min olivenolie- eller kokosoliespray)
  • frisk timian eller anden krydderurt

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 ° varmluft
  2. Kom en smule fedtstof på en pande
  3. Hak hvidløg, skær æble i tern og porre i tynde ringe
  4. Svits det på en pande med non-slip belægning (brug evt 1 tsk olie) ved god varme i nogle minutter
  5. Tilsæt krydderier (ikke salt og peber) og svits i et øjeblik
  6. Tilsæt bouillonterning, mosede tomater og kaffefløde
  7. Lad saucen koge i et par minutter
  8. Fordel i 2 små ovnfaste skåle
  9. Læg fisken ovenpå og drys med lidt salt og friskkværnet peber
  10. Bag retten utildækket (dampen skal kunne slippe væk) midt i ovnen ved 200 ° varmluft i 15 – 20 minutter. Fisken må ikke få for meget, så bliver den tør.
  11. Drys med friske krydderurter og servér straks

LCHF´isering af retten: brug mere fedtstof til stegning, erstat kaffefløde med piskefløde, drop æblerne og brug flere porrer i stedet for.

4 thoughts on “Torsk i fad

  1. Lmk@kleco.de siger:

    Det går rigtig godt – jeg får ihvertfald gået mere end ellers. Vi har nydt “torsk i fad” her til aften – min mand var vild med denne nye ret jeg lavede- det er altså ikke sidste gang jeg laver denne skønne og velsmagende torsk i fad!

    Jeg havde ikke kaffefløde men brugte kvark i stedet for. Kom lidt citronsaft i sovsen, det gav ligesom lidt syrlig smag.

    Like

  2. Lis siger:

    Tillykke med dit flotte vægttab!!!

    Mums hvor lyder det godt – jeg har printet opskriften ud og det bliver vores aftensmad i aften – glæder mig allerede.

    Rigitg god weekend til dig og din familie.

    ps jeg er ogsåbegyndt at gå med skridttæller med inspiration fra dig;-)
    kram Lis

    Like

    • Kathe siger:

      Hej Lis
      Mange tak skal du have.
      Herligt, at du har taget skridttælleren til dig. Hvordan går det så?
      Også god weekend til dig og dine.
      Knus fra Kathe

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s