Hverdagsgryde med kylling, kål og karry

Dagens ret er en virkelig nem og lækker hverdagsgryde. Du kan bruge hakket oksekød i stedet for kylling og du kan erstatte porrerne med gulerødder. Retten smager ikke særlig meget af karry – men blandingen af tomat og karry giver en dejlig mild smag. Jeg tror faktisk, at de fleste vil kunne lide den – også mændene og børnene. Min egen mand har sagt god for den – og som I ved, så er han lidt grøntsagsforskrækket.

For at få sat gang i mit vægttab, har jeg for en periode skåret kraftigt ned på kalorierne. Jeg er desværre en af dem, der tager på, hvis jeg spiser ren LCHF – måske fordi mine portioner bliver for store. Opskrifterne vil derfor være low carb men ikke high fat. Desuden vil der være næringsberegning på alle opskrifter. Jeg tilstræber, at min frokost indeholder max 300 kalorier og aftensmåden max 400 kalorier.Hverdagsgryde med kylling, kål og karry

Du kan stadig lave mine retter, selvom du spiser LCHF. Jeg kommer nemlig med tips i bunden af indlægget til, hvordan du kan LCHF´isere retten, hvis du ønsker det.

Hverdagsgryde med kylling, kål og karry

Ingredienser

  • 600 g kylling inderfilet
  • 4 tsk karry
  • 2 grøntsagsbouillonterninger
  • 800 g hvidkål (ca 1/2 stort hvidkål)
  • 400 g porre (ca 2-3 stk)
  • 400 g mosede tomater ( ca 1 dåse)
  • 320 ml 12 % kaffefløde
  • evt ekstra salt, friskkværnet peber
  • evt olivenolie på spray eller 2 tsk olivenolie til stegning

Fremgangsmåde

  1. Steg kyllingen og karry i en gryde med non slip belægning
  2. Smuldr bouillonterningerne hen over
  3. Snit hvidkål fint og tilsæt det
  4. Snit porrerne i tynde ringe og tilsæt
  5. Tilsæt de mosede tomater og kaffefløden
  6. Lad retten simre i ca 20 minutter
  7. Smag til med salt og friskkværnet peber

Næringsindhold i 1 portion/ 100 g

  • Kalorier: 388/ 71
  • Protein: 40 g/ 7,2 g
  • Kulhydrat: 24 g/ 3,9 g
  • Heraf kostfibre: 7,7 g/ 1,2 g
  • Fedt: 14 g/ 2,1 g
LCHF´isering af retten: Brug 4 sp olivenolie til stegning og erstat kaffefløden med piskefløde

Inspiration til retten har jeg fra Diana Kaiser´s Karrykål

Gryden på billedet er sponsoreret af Gastrolux.dk

Reklamer

2 thoughts on “Hverdagsgryde med kylling, kål og karry

  1. stellabm siger:

    Den ser lækker ud – og jeg følger dig gerne med på low carb lower fat… jeg har det også bedst med at have styr på kalorierne. Jeg kunne holde vægten med LCHF og tabe mig lidt ind i mellem, når jeg tog mig sammen (og talte kalorier). Lige nu kører jeg ca. 30% kulhydrat, hvor perlebyg og fuldkorn er med i billedet, og det mætter mig forbløffende godt med den fordeling. Fedtprocenten ligger på ca 30 – og resten protein. Træls med alt det tælleri, men vi er åbenbart nogle der skal bruge den slags midler…

    – og din hverdagsgryde ser skøn ud. Den må jeg prøve. Knus

    Like

    • Kathe siger:

      Tak Stella 🙂
      Ja, nogen af os har behov for at have styr på tingene. Jeg har en tendens til at spise større portioner og mere kalorietæt mad, når jeg ikke vejer og tæller. Og det går altså ikke, når jeg skal tabe mig. Til gengæld synes jeg, at det er lidt sjovt at nørde med næringsberegningerne – så det stresser mig ikke på nogen måde. Jeg har også lange perioder, hvor jeg ikke logger min mad.
      Jeg ligger omkring 25 % kulhydrat og 35 % fedt. Så lidt mere fedt og lidt mindre kh end dig – men samme mængde protein.
      God fornøjelse med hverdagsgryden – den smagte også godt idag.
      Knus Kathe

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s