Guacamole og tomatsalsa

Som tilbehør til vores enchiladas lavede jeg et par mexicanske salater. Guacamole kan laves på mange forskellige måder – og min er med inspiration fra Jamie Oliver. Avocadoen er en rigtig god kilde til det sunde fedt pga dens høje indhold af monoumættede fedtsyrer (MUFA).

Derfor – og fordi den smager helt vidunderligt – spiser jeg den en gang imellem. Og det på trods af at den indeholder lidt rigeligt med kulhydrater (6,5 g nettokh/ 100 g) set med LCHF´er øjne.Tomatsalsa og guacamole Tomatsalsaen var super nem at lave – jeg købte nemlig en frisk og fintsnittet færdig udgave i Netto og kasserede den sukkerhodige dressing. Jeg føjede lidt ekstra tomater til sammen med krydderurter og en bøtte sprøde, kalorie- og kulhydratfattige lupinbønner. Dressingen var bare en smule æblecidereddike, da lupinbønnerne ligger i en velsmagende olivenolie. Lidt snyd, måske – men det var jo fredag og køkkenchefen var lidt træt efter en hård arbejdsuge.

Ingredienser til guacamole til 6 personer

  • 3 avocadoer
  • 8 cocktailtomater
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • saften fra 1-2 lime
  • groft salt, friskkværnet peber
  • evt 2 fed hvidløg

Fremgangsmåde

  1. Kom kødet fra de 2 avocadoer, de 4 tomater, limesaft i et blenderglas og blend det med din stavblender∗.
  2. Hak den sidste avocado og resten af tomaterne groft.
  3. Bland nu det hele sammen med det pressede hvidløg
  4. Smag til med salt og peber og evt ekstra limesaft
  5. Hvis guacamolen ikke skal serveres straks, kan du komme avocadostenen ned i og dække skålen til med husholdningsfilm. Begge dele skulle gerne forhindre guacamolen i at blive brun.
  6. Pynt med limebåde og masser af frisk koriander.

∗ Læs mere om, hvilke køkkenmaskiner vi bruger i vores køkken – og hvor de evt kan købes (indeholder reklame i form af affiliatelinks).

GuacamoleGuacamole

Ingredienser til tomatsalsa med lupinbønner til 6 personer

Køb evt en færdiglavet tomatsalsablanding fra Netto (kassér dressingen) og supplér med tomater, lupinbønner og krydderurter.

  • 12 cocktailtomater
  • ½ rød peberfrugt
  • ½ grøn peberfrugt
  • ½ rødløg
  • 200 g lupinbønner i olivenolie
  • 2 sp æblecidereddike
  • ½ håndfuld frisk koriander
  • groft salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  1. Hak alle grøntsager i små bitte tern (medmindre du som jeg snyder lidt og køber en færdig salsa fra Netto)
  2. Du kan evt lave nogle af tomaterne i små både.
  3. Tilsæt lupinbønner incl olivenolie, æblecidereddike, salt og peber.
  4. Hvis du ikke bruger lupinbønner, skal du bruge 2 sp olivenolie.
  5. Rør salaten sammen og pyt med masser af frisk koriander.

Tomatsalsa Tomatsalsa

Læs mere om, hvilke produkter vi bruger i vores LCHF  køkken – og hvor de evt kan købes (indeholder reklame i form af affiliatelinks).

2 thoughts on “Guacamole og tomatsalsa

Skriv en kommentar