Ugens fredagsmenu blev saftige pizzabøffer serveret i en velsmagende tomatsauce. En nem og enkel ret, da du hverken skal svitse løg eller stege bøffer. Chorizoen og mozzarellaen ovenpå bøfferne giver sammen med oregano og basilikum den autentiske pizzasmag.Som tilbehør vil jeg anbefale en squashspaghetti salat eller måske bagte blomkålsris. I min verden kan man spise blomkål til alting. Nogen i familien supplerede med rigtig pasta og friskbagt brød.
Pizzabøffer med chorizo og mozzarella
Ingredienser til tomatsauce
- 2 flasker mosede tomater á 680 g (eller samme mængde flåede tomater på dåse)
- 2 løg
- 4 – 6 fed hvidløg
- 1 stor håndfuld basilikum incl stilke
- 50 g smør
- 2 spsk æblecidereddike
- 2 spsk Sukrin gold for at fremhæve tomatsmagen
- salt, friskkværnet peber
Ingredienser til 18 små pizzabøffer (eller 6 store) og gratinering
- 1 kg hakket oksekød
- 2 tsk groft salt
- 2 tsk hvidløgspulver
- 2 tsk oregano
- 18 skiver chorizo picante
- 200 g frisk mozzarella
- ca 2 tsk oregano
- et par håndfulde frisk basilikum
Fremgangsmåde
- Tomater, smør, pillede løg i kvarte, basilikum, eddike, sukrin og hvidløg koges i en sauterpande med låg i ca ½ time.
- Løgene skal IKKE svitses først. Den lange kogetid gør, at smørsmagen trænger igennem og giver saucen en fantastisk smag.
- Blend saucen med din ∗stavblender og smag til med evt ekstra eddike, sødning, peber og salt.
- Tilsæt salt, oregano og hvidløgssalt til oksekødet
- Ælt det godt igennem med hænderne (eller en røremaskine, men det er nu ikke nødvendigt)
- Med en isske (eller spiseske eller hænderne) former du ca 18 kødboller/ eller 6 store bøffer
- Læg dem over i tomatsaucen
- Kom 1 skive (eller 3, hvis du laver store bøffer) chorizo ovenpå hver bøf efterfulgt af 1 skive (eller 3)
- Sæt panden midt i ovnen og lad det stå i ca 30 minutter (omkring 45, hvis du laver store bøffer) ved 200 º (almindelig varme). Bøfferne skal være gennemstegte og osten skal være smeltet og gylden, når retten er færdig. Men du skal ikke lade den stå i ovnen for længe, så bliver bøfferne tørre og kedelige.
- Drys tørret oregano og friske basilikumblade på den færdige ret.

Hjemme hos os, der putter vi mozzarella ind i kødbollerne. Så der er en god overraskelse inden i, i form af smeltet ost. 😍
Vi har nogle gange finthakket chorizoen og blandet i kødbollerne også.
Men det er ek lækker ret – lige meget hvad.
LikeLike
Hej Christine
Det lyder rigtig godt med ost inde i kødbollerne – det skal jeg prøve. Hvor meget bruger du pr bolle?
Mvh Kathe
LikeLike