Hurtige boller i karry

Kødbollerne havde jeg lavet for et par uger siden og frosset dem ned til en dag, hvor det skulle gå lidt hurtigt med aftensmaden. Hvis du ikke orker hjemmelavede kødboller, så kan du sagtens bruge færdiglavede, frosne kødboller – de er faktisk også ret gode.

Det blev en cremet karrysauce med overraskende meget smag lavet på 5 minutter. Virkelig lækker. Saucen blev serveret over de krydrede kødboller sammen med letkogte blomkålsbuketter (selvom jeg elsker blomkålsris, skal det nogen gange være nemt og hurtigt) og et drys koriander.

Hurtig og lækker vintermad, som varmede godt på en kold februar aften. Hvis du ikke er til kødboller, vil karrysaucen også være perfekt til en gang kylling eller fisk.

Hurtige boller i karry

Karrysauce

  • 50 g smør
  • 3 tsk karry
  • 1 tern hønsebouillon
  • 200 g Pikant ost eller anden friskost
  • ca 2 dl vand
  • 1 – 2 tsk Sukrin gold/ sukker
  • 1 spsk æblecidereddike
  • ca ½ tsk cayenne for en lidt stærkere sauce (kan udelades)
  • ca 1 tsk gurkemeje for en mere gul sauce (kan udelades)

Fremgangsmåde:

  • Smelt smørret i en gryde og tilsæt karry
  • Rist den kort og tilsæt smuldret bouillonterning og flødeost
  • Når den er smeltet tilsætter du Sukrin Gold samt eddike (det fremhæver karrysmagen på en rigtig lækker måde) og evt cayenne, hvis du ønsker en stærk karrysauce
  • Fortynd med vand, indtil saucen har den ønskede konsistens.
  • Hvis den har en tendens til at skille, kan du blot give den en tur med stavblenderen (jeg bruger den der skive til min Bamix, som man bruger til mayonnaise). Inden du kommer kødbollerne i, naturligvis 😉
  • OBS – der skal sandsynligvis IKKE tilsættes salt, da bouillonterningen salter meget.

Kødboller

  • 1 kg hakket lam eller oksekød eller blandet svine/ kalvekød
  • 1 tsk. salt
  • 1/2 tsk. spidskommen
  • 1/2 tsk. bukkehorn
  • 1/2 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 1 spsk. Pofiber
  • 1 sammenpisket æg

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen til 180 grader
  2. Bland krydderierne i Pofiber.
  3. Bland grundigt med kødet (brug dine rene hænder, det er det nemmeste og det bedste) 
  4. Tilsæt ægget og ælt det ind i kødet blandingen.
  5. Form kødboller med en isske (det giver fine, runde boller)og læg dem i en smurt bradepande.
  6. Bages i ca 15 minutter i ovnen. Du behøver ikke at bage kødbollerne færdige, da de skal koge lidt i karrysaucen til sidst.

Inspiration til opskriften har jeg fra http://minebedstelchfopskrifter.dk/boller-i-karry-paa-den-fede-maade/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s