Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt dette er en oopsie med pizzafyld eller en pizza med oopsiebund – så derfor blev overskriften Oopsie Pizza Margherita. Smagen og følelsen er overraskende “pizza” agtig. Du får stadig ikke en super sprød bund – men den er fast og med lidt bid. Jeg valgte at lave pizzaerne som enkle Margherita udgaver – altså bare med en velsmagende tomatsauce og lidt revet ost på toppen.
Oopsie er et meget populært brød blandt LCHF folket, fordi det indeholder så få kulhydrater. Lav en god tomatsauce og en stor portion oopsies, når du er igang. Så er der lidt til ugen, der kommer. Oopsie pizzaerne er velegnede til madpakken. De smager fint kolde, og bliver dejligt sprøde efter genopvarmning på brødrister eller i ovnen. De kan fryses, men holder sig fint i ca 1 uge i køleskabet.
Server dem med ekstra grøntsager og evt lidt godt kød eller fisk.
Ingredienser til 8 små Oopsie Pizzaer::
- 3 æg
- 100 g frisk ost (f.eks. Philadelphia eller den fra LIDL aller Aldi, som koster under det halve)
- ½ sp HUSK
- ½ ts bagepulver
- 1 knivspids salt
- oregano til drys
Fyld:
- en god tomatsauce (helst hjemmelavet)
- revet cheddar ost (obs kulhydratindhold, som kan være højt i færdigrevet ost – eller riv den selv)
Tilbehør:
- rucola og små cherrytomater
- oliven
- evt slices af røget skinke eller fisk
Fremgangsmåde oopsies:
- Ægget deles i hvide og blomme.
- Hviderne piskes stive med saltet.
- Bagepulver vendes forsigtigt i.
- Blommerne piskes med osten.
- Vend forsigtigt ostemassen i hviderne.
- Lad det lige stå i ca 5 min, så væsken kan blive absorberet af Pofiber (ellers er det helt tyndt i bunden). Læg ca 6 oopsies på størrense med en underkop på en bageplade (jeg brugte en spiseske) med bagepapir.
- Drys med tørret oregano
- Bages midt i ovnen ved 150 ° varmluft i ca 25 min. Du kan sagtens bage 2 bageplader ad gangen.
Fremgangsmåde pizzaer:
- Fordel ca 2 sp tomatsauce og en passende mængde revet ost på hver pizza
- Bages igen i 5-10 minutter, indtil osten er gylden, ved 200 °
- Drys evt med mere oregano og dit foretrukne fyld inden servering.
Opskriften er inspireret af Madbandittens opskrift på Naan oopsies
Dette indlæg indeholder affiliate links, der giver os en kommission på 8%, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Prisen er den samme for dig. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv bruger og og kan stå inde for.
Tak!! Hvorfor dælan har jeg aldrig tænkt på det før? Det var en super dejlig måde at bruge mine oopsies fra fryseren 🙂
LikeLike
Lige præcis. Nogen gange er det de helt enkle løsninger, som vi ikke ser 🙂
Bedste hilsner Kathe
LikeLike