Her får du opskriften på en tomatsauce, som er så nem at lave, at du næsten ikke kan tro det. Det er uden overdrivelse den bedste tomatsauce, jeg nogensinde har smagt. Den vil højne kvaliteten på din hjemmelavede pizza, din bolognese og meget andet, hvor du måske ellers ville have valgt en færdiglavet tomat sauce.
Det særlige ved saucen (udover smagen) er, at den kan laves på 5 minutter (fraset kogetiden). Glem alt om at hakke og svitse – du smider det hele i en gryde og koger i ca 1 time. Herefter giver du saucen en tur med stavblenderen. That´s it. Jeg laver som regel en ordentlig portion, der sagtens kan holde sig i køleskabet i et par uger.
Verdens bedste tomatsauce
Ingredienser
- 2 – 3 dåser flåede, hele tomater af en god kvalitet – eller 2 flasker passerede tomater (jeg bruger den fra Urtekram)
- 2 store løg
- 4 fed hvidløg
- evt 4 – 6 rosmarin- eller timiankviste
- 90 g smør
- 6 – 8 spsk koncentreret tomatpure
- 2-3 spsk æblecidereddike
- 3 – 4 tsk Sukrin gold eller sukker for at fremhæve tomatsmagen
- salt, friskkværnet peber
- evt chili, hvis du ønsker en hot sauce
- evt revet parmesan for en mere cremet sauce
Fremgangsmåde
- Tomater, smør, pillede løg i kvarte, rosmarinkvist og hvidløg koges i en gryde med låg i 1 – 1½ time. Det skal IKKE svitses først. Den lange kogetid gør, at smørsmagen trænger igennem og giver saucen en fantastisk smag.
- Fisk rosmarinkvistene op fra saucen. Blend med din stavblender og smag til med tomatpure, eddike, sukker, peber og salt.
- Tilsæt et par håndfulde revet parmesan, hvis du ønsker en mere cremet sauce
- Kan holde sig på køl i 1-2 uger.
Kan du skrive hvor man kan få gærflager osv.?
LikeLike
# Hvis du vil læse mere om gærflager, har Paleolivet skrevet en masse kloge ord om dem. Gærflager kaldes også for B-vitamin gærflager og kan købes hos Matas og i helsekostbutikker (fysiske og på nettet). Du får en stor bøttefuld for under 100 kr.
# Ansjospasta køber jeg hos Supermarco.dk til 12.50 kr/ tube.
Mvh Kathe
LikeLike
Mon ikke den også kan fryses?
tÆNKER AT LAVE EN STOR PORTION FOR MILJØETS OG ELREGNINGENS SKYLD. Ups, Caps 😉
LikeLike
Jo, det kan den helt sikkert. Du kan opbevare den i køleskab i 1-2 uger uden problemer.
Mvh Kathe
LikeLike
Det lyder virkelig som noget, jeg må prøve! Jeg plejer at gøre det i omvendt rækkefølge – blende grøntsager først og så koge. Men må prøve denne her metode – kunne godt forestille mig, at man får mere sødme frem sådan! 🙂
LikeLike
Jeg ved faktisk ikke, om det gør en forskel – så du må meget gerne melde tilbage, når du har lavet den 🙂
Mange hilsner Kathe
LikeLike
Har lige prøvet denne fantastiske sovs i dag. Smager da helt utroligt lækkert:)
Hvor meget olivenolie vil du tro der skal i hvis man skulle prøve at lave den uden smør?
LikeLike
Sikkert samme mængde. Men jeg tror nu, at det er smørret, der giver den gode smag til saucen. Jeg bruger normalt også olie i stedet for smør – men lige her foretrækker jeg smørret. Du må meget gerne give et praj om, hvordan den bliver, hvis du forsøger med olie.
Mvh Kathe
LikeLike
Forleden lavede jeg denne sauce til LCHF pizza, og brugte noget af den i dag til meatza.. Årh, den er bare så lækker. Har link’et til den 🙂
LikeLike
Det er bare ok, Sheila. Den er bare nem og lækker. Jeg skal nu også prøve den oven på dine bøffer 🙂
LikeLike
-Saucen er lige prikken over i’et… 😉
LikeLike