Oopsies er et nærmest berømt brød i LCHF kredse. Brødene er superlækre og indeholder kun 80 kcal og 1 g kulhydrat/ oopsie. Oopsies har en lidt vandbakkelsesagtig textur, men de smager virkelig godt og kan varieres i det uendelige. På billedet her, har jeg brugt dem som pizzabund.
Ingredienser til 8 stk:
- 3 æg
- 100 g Pikant ost eller Philadelphia eller anden friskost med eller uden smag (Lidl´s og Aldis friskost koster det halve af Philadelphia)
- 1 sp Husk
- 1 ts bagepulver
- 3 sp malede hørfrø (males i minihakker)
- 1 knivspids salt
Fremgangsmåde:
- Ægget deles i hvide og blomme.
- Hviderne piskes stive med saltet.
- Bagepulver, husk og hørfrø vendes forsigtigt i.
- Blommerne piskes med osten.
- Vend forsigtigt ostemassen i hviderne.
- Lad det lige stå i ca 5 min, så væsken kan blive absorberet af husk´en (ellers er det helt tyndt i bunden).
- Læg ca 6 – 8 stk Oopsies på en bageplade (jeg brugte en spiseske) med bagepapir.
- Bages midt i ovnen ved 150 ° varmluft i ca 25 min.
- Bruges som bund til pizza, eller serveres med ost, pålæg eller hvad man lige har lyst til. Modsat mange andre brød, smager Oopsies bedst, når de er kolde – men de er også ret lækre efter et tur på brødristeren. Vi har endda brugt dem i toasteren med stor succes 🙂
- Man kan lave oopsies på et utal af måder – kun fantasien sætter grænser.
Forklaring til billederne
- Lavet med Pikant ost (som i opskriften). Serveres som morgenmad med alm ost og rød peber
- Lavet med alm. friskost, finthakket persille og et par sp. hjemmelavet pesto. Drysset medlidt revet ost. Serveres til aftensmaden med røget laks, ½ avocado og lidt rød peber. Den smagte helt fantastisk.
- Lavet med friskost uden smag. Drysset med sukrin og kanel. Serveres som den er til en kop te eller kaffe.
Ved du om man kan bruge noget andet end Husk i bollerne? Jeg går ud fra at Husk er en ret essentiel del for at få dejen til at hænge sammen
LikeLike
Hej Jenni
Du har ret i, at man skal bruge et eller andet bindemiddel. Husk suger rigtig meget væske ligesom Pofiber gør. Ellers er der de forskellige nøddemelstyper. De fleste opskrifter bruger enten ren fiber eller en blanding af fibre og nøddemel. Jeg tror ikke, at det er nemt at undvære. Jeg har lavet denne lille omregningstabel (og husk at lade dejen trække i 5-10 minutter, så du kan vurdere fastheden):
https://ravfood.com/2014/09/18/omregningstabel-for-pofiber-mandelmel-kokosfibre-og-fiberhusk/
Mange hilsner Kathe
LikeLike
Hej Kathe. Flot og inspirende blog, lækre og mange nemme hverdags retter. Prøvede disse sammen med “falsk couscous” og “tun frikadeller”, super lækkert. Ikke sidste gang de opskrifter bliver brugt. Glæder mig til at gå igang med flere af dine gode opskrifter. Mange hilsner Louise. PS: Velkommen hjem fra ferie 😉
LikeLike
Hej Louise
Jeg er rigtig glad for, at du kan bruge vores opskrifter – det er herligt at kunne være til inspiration for andre.
Og tak – det er godt at være hjemme ved kødgryderne igen (og spise lidt sundere mad :-))
Kh Kathe
LikeLike
Hej.
Ved du om de kan fryses ned? 🙂
LikeLike
Det kan de godt! Min erfaring er, at de bliver en smule mere fugtige, når de tøes op. Efter en omgang på brødristeren er de dog rigtig lækre :D.
LikeLike
Jeg har lige bagt en portion her til morgen med plain ost, mandelmel og en smule kardemomme. Uh, de blev gode. De dufter og smager af nybagte boller. Lige nu sidder min sundhedsforskrækkede kære mand og gufler lystigt af et par stykker med ost. Han spurgte dog bekymret, om der overhovedet er næring i dem – men jeg fik ham overbevist om, at de næsten er bedre end hans vanlige havregryn. Sådan 🙂
LikeLike
Jeg har kun bagt oopsie’s nogle få gange – de er blevet ret flade! Dine ser virkelig fine ud og SUPER idé med Pikantost. Mums siger jeg bare 🙂
LikeLike
Mine er nu også flade – de ligner lidt pitabrød. Jeg lagde mærke til, at dejen lige skulle stå og samle sig, så alt det tynde ikke blev liggende i bunden. Lavede du dem med husk?
LikeLike
Ja, det gør jeg altid – eller rettere sagt Fiberhusk. Det er egentlig bare blendet Husk 😀 -det står ovre i afdelingen for glutenfrie produkter. Ihvertfald i Brugsen.
Husker du at piske massen op en ekstra gang, inden du lægger klatterne på pladen?
LikeLike
Haha, jeg har også en opskrift på oopsies på min blog i dag – sjovt sammentræf! Jeg tror dog, at jeg skal prøve mig med denne her version næste gang. Jeg synes nemlig, at de originale godt kunne bruge et lille pift! Og jeg kunne forestille mig at hørfrøene giver dem lidt mere bid. Bestemt inspirerende! 🙂
http://lykkeglimt.wordpress.com/
LikeLike
Pudsigt 🙂
De er også ret gode, synes jeg (men kun, hvis man kan lide pikant smagen). Man kan jo også prøve med andre oste. Jeg synes også, at hørfrøene og husk giver dem lidt fylde. Ellers bliver de vel ret fluffy?
LikeLike
Ja, det gør de nemlig! Jeg har lige bagt en portion med mandelmel i. De blev rigtig gode! 🙂
LikeLike
Det skal da prøves. Hvor meget mandelmel brugte du til 3 æg?
LikeLike
Jeg brugte 50 g, og det fungerede rigtig godt! 🙂
LikeLike
Lyder superlækkert – skal klart prøves ved lejlighed – har en pose hørfrø, som ligger og griner af mig i skabet…
LikeLike
Jeg blev også overrasket over, hvor gode (og nemme og billige) de faktisk er. Det er ikke uden grund, at de er så populære blandt LCHF folk. Også et plus for maven med lidt hørfrø 😉
LikeLike