Blomkål/broccoliris

Vi elsker blomkålsris og bruger dem rigtig meget som erstatning for almindelige ris. Dette er ikke en opskrift som sådan – nærmere en lille variation af de gode “ris” , som også er en smule kønnere (synes jeg). 2013-10-09 007

Ingredienser

  • 1 blomkål
  • 1 broccoli
  • salt, vand (evt bouillon)

Fremgangsmåde

  1. Blomkål og broccoli skylles og stokkene skæres fra (broccolistokken kan sagtens bruges i tern i for eksempel en gryderet eller sammen med andre svitsede grøntsager).
  2. Det hele skæres i store stykker og blendes fint i en foodprocessor (man kan også rive det på et rivejern, hvis man ikke har en foodprocessor – men det går virkelig stærkt med sådan en fætter).
  3. Det finthakkede blomkål og broccoli kommes i en skål og dækkes med kogende vand tilsat et par tsk salt.
  4. Efter ca 5 min drænes blomkålet for vand. Herefter kan det opbevares i køleskabet og bruges til ufattelig mange ting.
  5. Alternativt koges “risene” i ca 5 minutter i vand med bouillonterning.
  6. Vandet hældes fra og risene damper af i et par minutter uden låg.

4 thoughts on “Blomkål/broccoliris

    • Kathe siger:

      Jeg lader dem stå og trække i det kogende vand i et godt stykke tid. Den ser rigtig lækker ud din bagte blomkål. Den skal jeg helt sikker prøve. Tak for det 🙂
      Mvh Kathe

      Like

  1. Lis siger:

    Hvor ser det lækkert ud. Rigtig god ide som tilbehør som på dit billede.

    Jeg bruger tit revet blomkål som pynt på mine forskellige salater. 🙂

    Like

    • Kathe siger:

      Super idé at rive blomkålen ovenpå salater – det har jeg aldrig tænkt på. Jeg ved, at der er nogen, der rister eller bager den – det skulle også være ret godt 🙂
      Rigtig god weekend.
      Kh Kathe

      Like

Skriv en kommentar