Disse burgerboller er de bedste, som jeg nogensinde har bagt. Hvis familien skal have hjemmelavede burgere, skal der også hjemmelavede burgerboller til, synes jeg. Der er altså ikke meget kvalitet i burgerbollerne fra Kohberg. Her får du en let og luftig burgerbolle, der samtidig har et godt indhold af fibre. Så helt slem er den ikke.
Vi serverede burger bollerne med pulled pork med amerikansk coleslaw til vores søde svigersøns fødselsdag. Hvis du gerne vil lave LCHF burgerboller, så har vi en opskrift lige her.
Grove burgerboller
Ingredienser
- 50 g gær
- 5 dl lunkent vand
- 2½ ts sukker
- 1 tsk salt
- 2 æg
- 0,4 dl olie
- 150 g groft rugmel
- 100 g havregryn
- 500-550 g hvedemel
- ekstra æg til pensling
- sesamfrø til drys
Fremgangsmåde:
- Opløs gæren i det lune vand og rør sukker, salt, olie og æg i.
- Rør rugmel og havregryn i.
- Ælt hvedemel i efter behov og ælt det godt igennem.
- Lad dejen forhæve 1 time.
- Slå dejen ned og del den i 12 stykker, der rulles til store boller på ca 12 cm i diameter
- Tryk bollerne flade, så de er ca 2 cm i højden
- Pensl med sammenpisket æg og drys med sesamfrø
- Tænd for ovnen på 200 ° varmluft
- Lad dem efterhæve 30 min. på bagepladen.
- Bag bollerne i ca 12 min indtil de er gyldne.
Jeg blev inspireret af en opskrift fra Madmedhjertet .
Synes godt om dette:
Like Henter...
Relateret
Hvor ser det bare lækkert ud!
LikeLike
Tak skal du have 🙂
LikeLike