Ordet kofta betyder kødbolle på hindi og kari er det tamilske ord for karry. Kofta kari er en traditionel kødret i det nordlige Indien og Pakistan – og her gik jeg rundt og troede, at boller i karry er en dansk opfindelse :-).
Jeg lavede kødbollerne med hakket kalv/ svin, fordi det var dagens gode tilbud i Netto, men du kan bruge hvilken som helst slags hakket kød (den oprindelige opskrift er med hakket lam).
Kofta kari er et bud på en nutidig fortolkning af vores klassiske danske “boller i karry” – men med lidt mere tju bang. Retten er dejlig spicy med et autentisk indisk præg. Den smager af nødder og karry ,men med meget mere.
Vi spiste blomkålsris og bønnefritter til.

Kofta kari
Kødboller
- 1 kg hakket lam eller oksekød eller blandet svine/ kalvekød
- 1 tsk. salt
- 1/2 tsk. spidskommen
- 1/2 tsk. bukkehorn (kan udelades – jeg har aldrig brugt det)
- 1/2 tsk. hvidløgspulver
- 1 tsk. stødt ingefær
- 1 spsk. Pofiber eller hvedemel
- 1 sammenpisket æg
Karrysauce
- 1 mellemstort hakket løg
- 1 stor hakket jalapeno (eller anden rød chili)
- 1 1/2 spsk. kokosolie
- 1 tsk. stødt ingefær
- 2 fed hvidløg hakket
- 1 spsk. mild karry
- evt 3/4 tsk. cayennepeber (afhængig af, hvor spicy du ønsker din karry)
- 1/2 spsk. garam masala
- 1 grøntsagsbouillonterning opløst i ca 1,5 dl vand
- 6 store tomater i tern (eller 1 dåse hakkede tomater)
- 1 spsk. tomatpuré
- 3 spsk. hakket, frisk koriander eller 1 tsk stødt
- 1/2 dl cashewnødder malet med 1 spsk olivenolie til pasta (jeg bruger min minihakker, som hører til stavblenderen)
- ca 2 dl creme fraiche 18%
- strejf af allehånde
- evt salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 175 ° (varmluft).
- Til kødboller: Bland krydderierne i Pofiber.
- Bland grundigt med kødet (brug dine rene hænder, det er det nemmeste og det bedste) .
- Tilsæt ægget og ælt det ind i kødet blandingen.
- Alternativt kan du røre farsen med din håndmikser – brug dejkrogene.
- Form kødboller med en isske (det giver fine, runde boller) og læg dem i en smurt bradepande.
- Bages i ca 15 minutter i ovnen. Du behøver ikke at bage kødbollerne færdige, da de skal koge lidt i karrysaucen til sidst.
- Til karry sauce: Sauter løg, jalapeno og hvidløg i en stegepande på medium varme i olie, indtil løgene er gennemsigtige.
- Tilsæt hakkede tomater, lad det simre i ca 20 minutter og rør i det indimellem.
- Tilsæt bouillon, tomatpuré, ingefær, karry og cayenne.
- Lad saucen blive tykkere ved at koge den uden låg ved svag varme i ca 10 minutter.
- Tilsæt garam masala. Rør rundt og tilsæt creme fraiche under omrøring, indtil det hele er blandet i.
- Tilføj cashewpasta og rør godt indtil det er blandet i.
- Tilsæt koriander.
- Tilføj strejf af allehånde og kog saucen igennem en sidste gang.
- Smag på saucen, om der skal tilsættes ekstra salt (jeg gør det sjældent). Kværn peber over.
- Læg nu kødbollerne i et ildfast fad, hæld saucen over og sæt det i ovnen ved 175° varmluft ovnen i 20 – 30 minutter.
- Pynt med frisk koriander eller andet grønt inden servering
Inspiration til retten har jeg fundet hos Ethnicspoon.com
.
Uhm, den lyder rigtigt dejligt, den ret, skal helt sikkert prøves :-). Kan manerstatte bukkerhorn med noget andet?
LikeLike
Det er en ingrediens i karry – så du kan evt bare udelade dem.
Mvh Kathe
LikeLike
hej Kathe
Det er da en skøn måde at lave “boller i karry” på – det skal helt sikkert prøves, vi elsker karry og dit tilbehør lyder spændende.
knus Lis
LikeLike
Hej Lis
Tak skal du have. Den smagte også dejligt – så hvis man er til boller i karry, er dette en dejlig afveksling.
Bedste hilsner Kathe
LikeLike
Det ser godt ud og lyder rigtig lækkert! En god ide at creme karrysauce med cashewnødder….
LikeLike
Hej Randi Rosa
Tak skal du have. Det gav en noget anderledes smag pga cashewnødderne – og helt sikkert til den positive side.
Bedste hilsner Kathe
LikeLike