Suppen er vældig populær i LCHF kredse og det er ikke uden grund. Den smager forbavsende meget som en bacon cheeseburger – bare i flydende form. Det er en rigtig LCHF suppe – godt med fedt og ganske få kulhydrater, men du kan sagtens gøre den mindre fed, hvis du ønsker det.
Da der ikke er grøntsager i opskriften, valgte jeg at servere fintrevet, blancheret spidskål som tilbehør. Det fungerede rigtig fint. Du kunne også vælge at komme lidt blomkålsris i suppen.
PS Jeg skulle hilse fra manden min (som fik lidt pasta i sin suppe) og sige, at suppen smagte ham så godt, at han gerne spiser den imorgen også. Og det er altså lidt af en kompliment.
Hvis du ønsker en suppe med mindre fedt/ færre kalorier, skal du:
- Bruge magert oksekød
- Droppe smørret
- Halvere mængden af revet cheddar og friskost
- Bruge kaffefløde i stedet for piskefløde

Bacon cheeseburgersuppe
Ingredienser
- 1 pk (ca 125 g) bacon i skiver
- 500 g hakket oksekød
- 2 spsk smør
- 5 dl oksebouillon (obs kulhydratindhold, da noget bouillon indeholder op til 30 g kulhydrat/ 100 g. Knorr´s indeholder kun 2 g/ 100 g)
- 1 tsk hvidløgspulver
- ½ tsk løgpulver
- 2 tsk sennep
- 2 tsk paprika
- ½ tsk spidskommen
- 2½ spsk koncentreret tomat puré
- 4 finthakkede cornichoner
- 2-3 dl (ca 100 g) revet cheddar ost (gem noget af det til at drysse på suppen, når den serveres).
- 200 g friskost (á la Philadelphia – men den fra Aldi eller Lidl koster under det halve).
- 1 dl fløde
- evt lidt groft salt (smag på suppen, før du salter den, da bacon og bouillon giver den meget salt)
- friskkværnet peber
Tilbehør:
- Hakket bacon
- Revet cheddar
- Evt. fintrevet, blancheret spidskål
Fremgangsmåde:
- Steg bacon skriverne sprøde i en stor gryde
- Tag det op når, det er helt sprødt og læg det på køkkenrulle
- Brun oksekødet i det overskydende baconfedt
- Når det er brunet, lav en fordybning i kødet
- Tilsæt 2 sp smør og lad det smelte
- Tilsæt nu alle krydderierne samt sennep
- Svits krydderierne sammen med kødet
- Tilsæt tomatpuré, de hakkede cornichoner, flødeost, revet cheddar samt oksebouillon
- Lad suppen koge op og rør indtil flødeosten er helt smeltet
- Lad suppen simre under låg i 30 minutter
- Tag gryden af varmen, tilsæt fløden og bacon. Rør det godt sammen.
- Brug ekstra revet cheddar som topping og gem evt. et par stykker bacon, som du kan knuse til bacongrus. Drys begge dele på suppen umiddelbart inden servering.
Fremgangsmåde blancheret spidskål:
- Del spidskål i to og fjern stokken
- Riv den fint (eller groft om du vil)
- Kog ca 1 l vand med lidt salt i en gryde.
- Når det koger, kommer du kålen i og koger den i 1 minut
- Hæld i et dørslag og lad vandet dryppe af.
Næringsindhold for 1 person (1/6 af portionen og uden spidskål):
- Kalorier: 490
- Protein: 31 g
- Kulhydrat: 8 g
- Fedt: 37 g (= 68%)
Kilde: http://www.ruled.me/bacon-cheeseburger-soup/
Næringsberegning er lavet på madlog.dk
Hey, dén suppe er jo super god! Jeg kogte og blendede 1/2 hvidkålshoved og en squash, og tilsatte sammen med bouillonen, for at tilføre nogle grøntsager. Det gjorde ikke resultatet dårligere! 😀
LikeLike
Hej Stine
1000 tak for feed back. Godt at du synes om suppen og supper idé med at tilsætte ekstra grøntsager.
Bedste hilsner Kathe
LikeLike
Hejsa
Kan den fryses?
Vh Bethina
LikeLike
Hej Bethina
Jeg har ikke prøvet at fryse den, men jeg tænker ikke, at det vil give problemer.
Mvh Kathe
LikeLike
Jeg lavede den forleden. Godt nok glemte jeg at købe flødeost, glemte at komme senneo og cornichoner i – men resultatet var forrygende, så den skal jeg bestemt lave igen – og hvor jeg vil følge opskriften 🙂
LikeLike
Hej Stella
Dejligt at høre, at suppen blev god – også selvom alle ingredienserne ikke var med. Du har garanteret kommet noget andet godt i suppen så 🙂
Bedste hilsner Kathe
LikeLike
Tænkte nok den måtte komme på bloggen snart! 😉 Ser lige så lækker ud som den lyder og må helt sikker prøves…
LikeLike
Ha ha – du havde nok allerede hørt om den?
Hvis du opdager andre blogemner, som fortjener at blive delt – så sig endelig til.
Kh Kathe
LikeLike
Næh, det var såmænd Basso der havde set at du havde haft den på menuen… og så lagde jeg to og to sammen… og tænkte at den nok kom på bloggen, hihi
LikeLike
Nøj, den ser lækker ud da!
Min mand er ikke meget for “alle mine kost idéer”, men denne suppe kan han næsten ikke vente med at jeg laver. Den SER også god, varm og meget LCHF ud 😉
-Den ryger lige på kommende uges madplan.
LikeLike
Hej Sheila
Min mand er heller ikke vild med al den mad, som jeg laver – men denne her gik rent ind hos ham. Server evt en lille portion pasta til – han vil elske dig for det 🙂
Kh Kathe
LikeLike