Lasagne

Jeg ved ikke, om lasagne stadig er en scoreret. Det var den for 35 år siden, da jeg skulle overbevise min kære Ivan om, at jeg var den eneste ene for ham. Jeg stod i mit lille køkken og svedte en hel dag, for at lave en lasagne, der kunne smelte hans hjerte. Og det virkede heldigvis.

Mit lasagnefad er lige så gammelt som vores kærlighed – og uden det, ingen lasagne i vores familie. Det vil sige, sådan var det, mens børnene var små. Nu har Nina arvet fadet – og det går alligevel.

img_6353

Lasagne er slow food, så hvis du har mulighed for det, vil jeg anbefale, at du laver din lasagne dagen før. Så vil pladerne nemlig absorbere rigtig meget af væsken – og din lasagne bliver dejlig blød og fuld af smag. Alternativt kan du bare lade den hvile i ca 30 minutter, inden du serverer den sammen med en grøn salat og et godt brød.

PS Lav endelig rigeligt. Det er ikke særlig besværligt, lasagne er velegnet til fryseren og den bliver næsten bedre af at blive gemt.

8

Lasagne

Ingredienser til bolognese sauce

  • 1 kg hakket oksekød
  • 3 store  løg
  • 4 fed hvidløg
  • 4 stilke bladselleri
  • 4 gulerødder
  • 6 spsk olivenolie
  • ca 2 små dåser tomatpuré
  • ca 2 dl god rødvin
  • ca 2 spsk æblecidereddike
  • 250 g friske tomater (eller 1 dåse flåede tomater)
  • 2 tsk sukrin gold eller sukker
  • 4 spsk oregano
  • groft salt
  • friskværnet peber

Fremgangsmåde

  1. Opvarm olien i en stor gryde over ved middel varme.
  2. Hak løg og hvidløg og steg dem, indtil de er klare.
  3. Tilsæt hakket oksekød, og steg, indtil det har taget farve. Det er vigtigt at brune kødet ordentligt, da det giver god smag til saucen.
  4. Rør jævnligt, indtil kødet er mørkt gyldenbrunt.
  5. Hak i mellemtiden gulerod og bladselleri fint.
  6. Tilsæt grøntsagerne og steg dem med
  7. Tilsæt eddike, hakkede tomater og tomatpuré. Krydr med oregano, salt, peber og sukker.
  8. Lad saucen småkoge i minimum et par timer eller 4 indtil kødet er meget mørt. Den lange kogetid giver en god og intens smag til saucen.
  9. Smag til med salt, sukker og syre (eddike), så bolognesen er lige nøjagtig, som du gerne vil have det.

Ingredienser til bechamelsauce

  • 60 g smør
  • 100 g mel
  • ca 1 l sødmælk
  • 300 g revet mild ost
  • salt, hvid peber
  • 1 – 2 tsk revet muskatnød

Fremgangsmåde

  1. Smelt smørret uden at lade det brune
  2. Rør melet i og lad det koge igennem
  3. Pisk mælken i lidt ad gangen
  4. Tilsæt ost og lad det smelte
  5. Kog saucen op
  6. Smag til med salt og krydderier

Øvrige ingredienser

  • 1 pk fuldkorns lasagneplader
  • rasp
  • smør
  • en håndfuld frisk timian eller andet grønt til pynt

Samling af lasagnen

  1. Opvarm ovnen til 180 º varmluft.
  2. Smør et ildfast fad med smør og læg først et lag kødsauce.
  3. Dernæst bechamelsauce og så lasagneplader.
  4. Fortsæt på samme måde, til fadet er fyldt op og afslut med et lag bechamelsauce.
  5.  Drys med lidt rasp og læg et par smørklatter på
  6. Sæt fadet i en 180 ° varmluft varm ovn i 35 – 40 minutter, indtil overfladen er gylden.
  7. Lasagnen bliver bedst, hvis du laver den dagen i forvejen, så den rigtig kan nå at “sætte sig”.
  8. Alternativt kan den laves først på dagen og herefter hvile dækket med stanniol i 30 minutter inden servering.
  9. Hvis lasagnen er blevet helt kold, kan du sagtens opvarme den ved ca 160 º almindelig varme uden låg. En frossen lasagne skal have ca 1 time i ovnen.

 

Reklamer

6 thoughts on “Lasagne

  1. DeDe1109 siger:

    Nøj, den lyder godt nok lækker. Jeg kan godt se, det er et weekendprojekt for mig – sætte i gang lørdag formiddag – og nyde søndag aften. Tak for inspirationen, kære Kathe.

    Like

    • Kathe siger:

      Velbekomme – det er altid rart at kunne inspirere. Vores lasagne står nu klar til ungernes ankomst i aften – og forhåbentlig er der lidt rester til imorgen 🙂
      Mange hilsner Kathe

      Like

  2. Julie Fey siger:

    Hejsa 🙂
    Jeg har lige et enkelt spørgsmål omkring din skønne lasagne bolognese.

    Men først vil jeg lige sige tak for en super fantastisk blog! Jeg elsker den virkelig 😀 og jeg har kopieret aaaaalle samtlige af dine opskrifter ud og samlet dem i en kogebog der hedder “familien raw- verdens bedste opskrifter”. Din opskrifter hjælper mig såå meget igennem minut vægttab, så man føler man ikke går glip af noget og at man sagtens kan få sundt, nærende og utroligt lækkert mad selvom man ændre sin livsstil 🙂

    – Men nu til min spørgsmål.
    Du skriver at det er bedste at lave lasagnen dagen før..

    Betyder det at man bare skal samle den, sætte staniol over, sæt i køleskabet og så først bage den dagen efter når man skal spise den? 🙂

    Eller at man skal samle den og lave den færdigt i ovnen, og så bagefter sætte den i køleskabet. For så at opvarme den næste dag den skal spises? 🙂

    Med venlig hilsen Julie

    Like

    • Kathe siger:

      Hej Julie
      Tak for dine søde ord – jeg sidder her med et stort smil om munden.
      Jeg bager altid lasagnen NÆSTEN færdig og sætter den så i køleskabet. Næste dag varmer jeg den langsomt op i ovnen. Du kan godt servere den på selve dagen – evt lave den om formiddagen. Jeg synes bare, at den er bedst næste dag.

      De bedste hilsner
      Kathe
      PS Vi hedder Rav og ikke Raw – men det gør ikke noget 😉

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s