Brownie

Denne gluten- og sukkerfri brownie bagte jeg i anledning af min søde venindes 50 års fødselsdag. Jeg havde lovet hende at bage et par kager og fordi sønnen i huset ikke tåler gluten, skulle der naturligvis være en brownie, som han kunne spise. Foruden brownien bagte jeg en Nøddekarameltærte med mazarinbund samt nogle Blondie biscuits med cookie dough og karamelcreme. Min veninde havde lavet den lækreste marcipanroulade med flødeskum og jordbær.

Glutenfri brownie-3Glutenfri brownie-2

Ingredienser til en kage på ca 30 x 20 cm:

  • 225 g 70 % chokolade
  • 225 g smør
  • 1 ts vaniljepulver
  • 200 g Sukrin gold
  • 3 æg
  • 150 g fintmalede mandler
  • 150 g hakkede valnødder (kan erstattes med 150 g fintmalede mandler)
  • Eventuelt Sukrin melis blandet med instant espresso kaffe og vaniljepulver til pynt (kan udelades, hvis du ikke bryder dig om kaffe)

Fremgangsmåde:

  • Smelt chokolade og smør ved svag varme
  • Tag gryden fra varmen og tilsæt vaniljepulver og Sukrin gold og lad det afkøle lidt.
  • Pisk de sammenpiskede æg i sammen med de malede mandler og hakkede valnødder
  • Bag midt i ovnen ved 175 grader i 25-30 minutter. Overfladen skal være fast, men selve kagen vil stadig være blød og virke ubagt. Når den er afkølet, vil den være fast og kan skæres ud i små kvadrater.
  • Sigt evt med en blanding af Sukrin melis blandet med instant espresso kaffe og vaniljepulver. Det giver den lidt klædeligt ekstra sødme og en dejlig smag af kaffe (synes jeg)

Dette indlæg indeholder affiliate links fra LCHFbutikken, der giver os kommission, hvis du køber noget den pågældende webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv har brugt og kan stå inde for

 

4 thoughts on “Brownie

Skriv en kommentar