Langtidsbagte cherrytomater

Disse tomater er super gode til at pifte en salat op med, til ost eller bare som tilbehør til næsten hvad som helst. Tomaterne får en intens smag, når de langtidsbages, fordi det meste af vandet fordamper fra tomaterne. Jeg kommer tomaterne på glas, hælder en god olivenolie over og opbevarer dem i køleskabet i et par uger.Langtidsbagte tomater

Ingredienser

  • ca ½ kg cherrytomater
  • 3 fed hvidløg
  • ca 1/2 dl olivenolie
  • 2 tsk Sukrin gold
  • 12 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • frisk timian og rosmarin
  • ekstra olivenolie til at hælde på glas

Fremgangsmåde

  1. Halver cherrytomaterne på tværs og læg dem i en bradepande med skærefladen opad.
  2. Fordel de halverede hvidløgsfed samt krydderkvistene i bradepanden.
  3. Drys med Sukrin, salt og peber.
  4. Hæld olien over.
  5. Bag tomaterne midt i ovnen ved 100 grader varmluft i 2-4 timer, indtil det meste af væsken er fordampet og tomaterne er halvtørrede ( = semidried).
  6. Kom de afkølede tomater på helt rene (gerne atamonskyllede) glas sammen med et par krydderkviste.
  7. Fyld op med en god olivenolie og opbevar i køleskabet.

2 thoughts on “Langtidsbagte cherrytomater

  1. Helle siger:

    Virkelig god opskrift. Min mor har faktisk selv en lignende opskrift, og tomaterne bliver bare så lækre, når de bliver langtidsbagt! Husk dog rigelig salt da de ellers godt kan blive lidt kedelige 🙂

    Like

Skriv en kommentar