EDIT 13/7 kl 20: Vores give away er nu afsluttet og vi har fundet en vinder. 1000 tak for de mange kommentarer med yndlingssalater. Vi er virkelig blevet inspireret på salatfronten og der er mange salater, som vi nu skal have afprøvet. Bl.a. vindersalaten, som er rucola med parmasan og pinjekerner. Det lyder både enkelt og lækkert. Det var rigtig svært at vælge, men vinderen blev Karin Klostergaard, som foreslog denne salat
Dette er en anmeldelse og give away af Anne Hjernøe´s “Sunde salater“. Anne Hjernøe er en madglad ildsjæl og hun er kendt fra TV, hvor hun har laver herlige mad programmer – bl.a. “AnneMad”. Hun har selv en blog af samme navn, hvor du kan læse om alle hendes gøremål.
Dr.dk skriver bl.a. om bogen: For at blive tilfreds stillet af et måltid, skal du have de fem grundsmage surt, sødt, salt, bittert og umami på din talllerken. Samtidig skal et måltid indeholde forskellige konsistenser, dvs. noget blødt, sprødt, frisk og knasende. Disse principper er opskrifterne i “Sunde Salater” lavet ud fra, og derfor er flere af salaterne et måltid i sig selv, mens de mere lette salater kan spises som tilbehør.
“Sunde salater” er en indbydende kogebog som oser af kvalitet. Den har et fast omslag og nogle lækre billeder. Bogen er på 262 sider og indeholder 151 salatopskrifter, som er delt op efter ingredienserne i salaten: salater med frugt, med rodfrugter,grøntsager, med kød, fisk osv. Der er også salater med korn, couscous osv. Det er super godt med denne opdeling, fordi du så kan gå uden om opskrifter med f.eks. frugt, rodfrugter eller korn.
Bogen starter med et afsnit om, hvordan du behandler din grønne salat. Om indkøb, skylning og at du skal brække og ikke snitte salaten for at undgå, at de porøse blade ødelægges. Annew Hjernøe skriver også om salatdressinger, at det er vigtigt at tilføre salaten såvel syre som sødme for at fremhæve smagen i de øvrige ingredienser.
Jeg synes, at det er en rigtig fin kogebog. Den indeholder mange forskellige og samtidig indbydende og inspirerende salater, hvis sammensætning der er tænkt meget over. Nogle er ganske enkle med få ingredienser og andre kræver mere tilberedning. Du får en fin introduktion til, hvordan du kan bruge salater i hverdagen. Til alle måltider og med alle mulige ingredienser – ikke kun grøntsager. Hvis du trænger til ny inspiration på salat fronten – eller hvis du er ny indenfor området, kan jeg absolut anbefale den.
Anne Hjernøe understreger bl.a. disse ting, som jeg kun kan tilslutte mig:
- det er vigtigt at salaten indeholder fedt, så du bliver tilfreds og mæt
- det er vigtigt, at du smager din salat til undervejs
- det er tilladt at improvisere lige så meget, som du har lyst til
Vi har allerede lavet et par af salaterne fra bogen:
- Spinatsalaten med revet parmesan, citron og basilikum, som er en lækker “5 minutters” salat.
- Melonsalaten med jordbær, lime og mynte, som er en fin dessertsalat, der smager skønt med limeflødeskum.
Og nu til vores give away:
Bogen koster 300 kr og kan bl.a. købes hos Politikens Forlag. Forlaget har dog været så rare at sponsorere en bog til en af jer læsere. Vi har valgt at lave konkurrencen ovre på Facebook, hvor du bare skal skrive navnet på din yndlingssalat og dele indlægget, der handler om Sunde salater. Vi trækker en vinder Søndag den 13/7 kl 20.00 og vinderen vil få besked via Facebook,
Bogen “Sunde Salater” af Anne Hjernøe er blevet sendt til os som anmeldereksemplar af Politikens Forlag.
Hjemmelavet salat med bacontern, kinakål, bønnespirer, agurk og pasta.
LikeLike