Frillicesalat med grønne sager og caesardressing fra Cardini´s

Du har hørt det mange gange før – men jeg siger det alligevel igen: jeg kan rigtig godt lide tone-i-tone salater – simpelthen fordi de er så smukke at sætte på bordet. Derfor er det indimellem farven på grøntsagerne, der afgør, hvilken salat der kommer på bordet til aftensmaden. Forleden  fik vi en lakseside, som blev varmrøget på grillen (købt i Netto og uha, den var god) samt en smuk, grøn frilice salat med caesardressing, der blev tilberedt på ganske få minutter.

Jeg vil gerne gøre lidt reklame( som ikke er sponsoreret ) for Cardinis Caesardressing, som jeg køber hos Søstrene Greene (den kan sikkert også købes andre steder). Det er den eneste dressing, som jeg køber færdiglavet. Den smager virkelig godt og indeholder udelukkende “rene” ingredienser som rapsolie, æggeblommer, parmesan, ansjoser mm. Der er 1,4 g kulhydrat/ 100 g og en fedtprocent på højde med mayonnaise. Og så smager den rigtig godt. Jeg fortynder den med lidt vand, for den er så tyk, så min svigersøn forleden brugte den som smørelse i sin sandwich. Og det er altså lid t rigeligt til mine salater.

Frillicesalat med grønne sager og caesardressing fra Cardini´s Varmrøget laks på Webergrill Frillicesalat med grønne sager og caesardressing fra Cardini´sFrillicesalat med grønne sager og caesardressing fra Cardini´s

Ingredienser til 4 personer

  • ½ frillicesalat (som er en meget sprød og lækker salattype)
  • 2 skoleagurker
  • 1 moden avocado
  • 2 små lysegrønne squash
  • 1 håndfuld sorte oliven med sten
  • ca 1 dl god feta i tern
  • ca 2 sp saltristede græskarkerner og valnødder
  • 1 lille bundt purløg
  • salt, friskkværnet peber.

Dressing: Caeserdressing fra Cardinis eller hvad du lige har lyst til

Fremgangsmåde:

Salaten skylles og brækkes i stykker. Agurker skæres i skiver. Squashen rives i strimler og feta skæres i tern. Det hele anrettes smukt i et salatfad og drysses med oliven, ristede kerner og klippet purløg. Til sidst drysses med salt og peber kværnes over salaten. Serveres med en god dressing.

Frillicesalat med grønne sager og caesardressing fra Cardini´s

 Den smukke salatbowle er fra Kystserien og er sponsoreret af Anne Black

Reklamer

8 thoughts on “Frillicesalat med grønne sager og caesardressing fra Cardini´s

  1. Carla siger:

    Den salat ser rigtig lækker ud, men jeg må indrømme, at jeg kun klikkede fordi jeg aldrig har hørt ordet “frilice” før. Så har jeg også lært noget i dag. Jeg synes tit salater bliver kedelige, hvis man ikke tvinger sig selv til at få noget inspiration engang imellem, så tak for det:)

    Like

    • Kathe siger:

      Selv tak skal du have.
      Frillice salaten er knasende sprød og derfor er den en af mine favoritter.
      Jeg køber den altid i bazaren eller på grønttorvet og jeg ved ikke, om den kan fås i supermarkeder.
      Men den kan altid erstattes af MEGET fintsnittet iceberg – det er nu også lækkert.

      Mange hilsner Kathe

      Like

      • Carla siger:

        Jeg køber altid en færdigblandet pakke salat-blade af en eller anden type, men nu skal jeg da bestemt prøve den her. Jeg bor i London og her er supermarkederne fyldt med alt muligt færdigsnittet og hakket og renset og så videre. Man kan blive helt doven.

        Like

      • Kathe siger:

        Tja, det kender jeg godt. Jeg fristes til tider også af de færdigblandede – men de er ofte ret kedelige og bløde.
        Held og lykke med frillice jagten.
        Mvh Kathe

        Like

    • Kathe siger:

      Det er ganske nemt, hvis du har en kuglegrill: du smider enten nogle fugtede træspåner (kan købes til formålet) ned på de varme grill, eller placerer en lille foliebakke med savsmuld på risten ovenover kullene.
      Grillen skal være godt varm, når du gør det. Herefter lukker du de øverste spjæld næsten helt, så røgen bliver inde i grillen.
      Læg laksen ind og giv den så meget tid, som det er nødvendigt (15-20 minutter).
      Jeg gør det også med culotter, flæskestege mm. Det er vældig effektivt, hvis du gerne vil have en røget smag.
      Se evt her: https://ravfood.com/2013/05/24/grillet-roget-svinekam-med-laurbaer-og-sprode-svaer/

      Kh Kathe

      Like

      • susan siger:

        Tusind tak, det skal prøves så snart det holder op med at regne! (her i Bruxelles har det regnet nonstop 5 dage nu…)

        Like

      • Kathe siger:

        Nej, hvor træls. Du er velkommen til lidt varme ferie her i DK. Vi sidder på terrassen indtil midnat og nyder i det hele taget bare sommeren, som for en gangs skyld er venlig mod os 🙂
        Knus K 🙂

        Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s