Røget laks og porrer i timian fløde

Denne ret lærte jeg at kende for ca 25 år siden, hvor den gode, italienske mad var ved at blive alle mands eje. Dengang lavede jeg den med rigtig fløde og masser af frisk pasta (som jeg købte hos ostemanden i Vestergade i Odense). Det går jo ikke rigtig med alt det fløde og pasta idag – så dagens ret er lavet på creme fine 7% og serveret med squash spaghetti. Men det ændrer ikke på, at den er super lækker og meget hurtig at tilberede (under 15 min) – så det er en super hverdags ret 🙂

Røget laks og porrer i timian fløde

Røget laks og porrer i timian fløde

Ingredienser til 4 personer

  • 200 – 400 g røget laks (gerne lakserester)
  • 2-3 store porrer
  • 2½-4 dl creme fine 7% (eller piskefløde, hvis man spiser LCHF)
  • saft af ½ citron
  • frisk timian og citrontimian
  • salt, frisk kværnet peber
  • olivenolie til stegning
  • krydderurter og frisk parmasan til servering
  • 1 squash til squash spaghetti

Olivenolie varmes i en gryde. Laksen svitses (tag lidt fra til pynt).  Man behøver ikke at skære den i stykker, da det sker af sig selv, når den opvarmes. Porrerne, der er renset og skåret i skiver svitses med. Citronsaft, krydderier og creme fine tilsættes. Retten koger op og der slukkes for blusset. Må gerne stå og hvile i lidt tid, så den røgede smag fra laksen trækkes ud i fløden. Serveres til squash spaghetti med friske krydderurter og et drys parmasan ost.

PS Det franske lertøj er købt sidste søndag på loppemarkedet på Odense Havn til 20 kr for et fad + 6 skåle :-). Et velbesøgt loppemarked, med mange private handlende – hvor man stort altid kan gøre gode handler.

4 thoughts on “Røget laks og porrer i timian fløde

  1. Sheila siger:

    Men det lyder da som en perfekt kombination, laks + porrer. Uhm!

    Måske vi skulle komme til det loppemarked en gang.. Ved ikke hvorfor vi aldrig har været det endnu – det er trods alt kun en lille ½ times kørsel herfra.
    Dine fade er fine. Hvem elsker ikke keramik? 😉

    Like

    • Kathe siger:

      Det skulle du gøre. Det er alletiders lokale loppemarked. Det er selvfølgelig bedst, når vejret er godt. Hvis du kommer, så giv mig et praj og jeg skal sætte en tår kaffe over (evt med æggemælk :-))

      Like

Skriv en kommentar