Skyrkoldskål med jordbær og müsli

Dagen i dag har bragt os både sol, meget varme, tordenvejr og skybrud. Jeg har i nogle dage drukket min elskede jordbærkoldskål, men i dag havde jeg lyst til rigtig koldskål med jordbær og müsli.

Jeg har lavet koldskålen på skyr, hytteost og æggehvider for at få godt med proteiner i måltidet. Æggehviderne, som er pasteuriserede, har jeg købt på flaske i Lidl (fås i alle dagligvarebutikker, tror jeg).

Det er så dejligt med Sensekost, at intet er forbudt – heller ikke müsli. Jeg fandt en god opskrift på en enkel og velsmagende müsli på sensekost.dk. Og en koldskål smager altså bedre, når der er lidt sprødt på toppen.

Hvis du gerne vil spare lidt på kulhydraterne og få lidt grøntsager med i måltidet, kan du erstatte jordbær med rabarberkompot, da rabarber er en grøntsag.

1 portion koldskål på 3 dl med 75 g (5 mellemstore) jordbær og 30 g (ca 1 dl) müsli giver følgende energifordeling:

  • Kcal: 341
  • Protein: 35 g
  • Kulhydrat: 27 g
  • Fedt: 8,2 g

Hvis du spiser efter senseprincipperne, er fordelingen således:

  • HF 1-2:
  • HF 3: skyr, æggehvide, hytteost
  • HF 4: havregryn, jordbær
  • Fedt: hasselnødder, kokos
  • Smagsgiver: fibersirup gold, kanel, kardemomme, vanilje

Skyrkoldskål med müsli og jordbær

Skyrkoldskål med jordbær og müsli

Ingredienser til koldskål

  • 1 kg skyr
  • 220 ml æggehvide (svarer til 7,5 æggehvide)
  • 300 g hytteost 0,8 %
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1/1 – 1 tsk flydende sød
  • saft fra 2 citroner

Fremgangsmåde

  1. Det hele blendes sammen i en blender eller med en stavblender.
  2. Smages til med flydende sød.

Ingredienser til müsli ( 8 portioner)

  • 3,5 dl havregryn
  • 1 dl hasselnødder
  • 1/2 dl kokosmel
  • 1/2 tsk kanel
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 1 nip salt
  • 2 spsk fibersirup gold (eller honning)

Fremgangsmåde

  1. Hak hasselnødder groft og bland dem med havregryn og krydderier.
  2. Fordel blandingen på en bageplade beklædt med bagepapir
  3. Fordel sirup/ honning over blandingen
  4. Bages ved 180 ° almindelig varme i ca 20 min (OBS at müslien ikke bliver for mørk)
  5. Rør i müslien et par gange under bagningen
  6. Afkøles og gemmes i glas med tætsluttende låg

Opskriften på müsli er fra sensekost.dk.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s