Blomkål/ jordskokkesuppe med sprøde kødcroutoner

Dagens suppe er en helt enkel grøntsagssuppe, som jeg har lavet med udgangspunkt i en grundopskrift, som jeg har fået af Diana Kaiser.  Du kan bruge de fleste grøntsager – bare du er opmærksom på mængden, som er ca 250 g/ person. Det er en passende mængde grøntsager til et måltid.

Jeg havde vildt meget lyst til blomkål og jordskokker – så det blev det. Jordskokker giver en dejlig let røget smag  til maden – men de indeholder også pænt meget stivelse (= kulhydrat), så man skal ikke gå helt amok i dem. Suppen smagte skønt – og den kan spises både varm og kold (synes jeg).Blomkål/ jordskokkesuppe med kødcroutonerJeg sørger altid for også at få nogle proteiner i mine grøntsagssupper  i form af 100 – 150 g kød eller fisk. En rest rosa, langtidsstegt culottesteg fra nytårsaften blev forvandlet til nogle spicy, sprøde kødcroutoner.  De var virkelig lækre – sådan lidt bacontern agtige i teksturen, bare med meget mere smag.

OBS at der er både salt i bouillonterningerne og på kødcroutonerne, så du skal ikke salte suppen yderligere.

Næringsindhold i 1 portion suppe (uden kødcroutoner)= 550 g
  • Kcal: 217
  • Protein: 8,7 g
  • Kulhydrat: 20 g (sv. til 3,6 g/ 100 g)
  • Kostfibre: 5,9 g
  • Fedt: 10 g

Blomkål/ jordskokkesuppe med kødcroutoner

INGREDIENSER til suppen

  • ca 8 dl vand
  • 2 grøntsagsbouillonterninger
  • 300 g blomkål
  • 200 g jordskokker
  • 2 dl kaffefløde
  • friskkværnet peber
  • masser af frisk persille

Ingredienser til kødcroutoner

  • 2 – 300 g skært oksekød, f.eks. en bøf eller en steg, som er tilberedt
  • krydderier efter eget ønske

FREMGANGSMÅDE

  1. Først laver du dine kødcroutoner: tænd for ovnen på 200 ° varmluft
  2. Skær kødet i tern på ca 1/2 x 1/2 cm og kom det i en plastikpose sammen med krydderierne.
  3. Ryst posen grundigt (først puster du luft i den og snører den stramt) og fordel kødet på en bageplade beklædt med bagepapir
  4. Bag i ca 30 minutter, indtil de er lidt udtørrede og sprøde. Vend dem et par gange undervejs.
  5. Og nu til suppen: Kog vandet og tilsæt rensede grønsager, som du har skåret i grove stykker
  6. Lad det koge i ca 10 minutter
  7. Tilsæt bouillonterninger og kaffefløde
  8. Kog op og blend det med en stavblender
  9. Server med friskkværnet peber, masser af hakket persille og dine kødcroutoner.

LCHF´isering af retten: brug piskefløde i stedet for kaffefløde og reducér eller undlad jordskokker.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s