Kokosfristelser – kun for voksne

Idag får du et low carb  og velsmagende voksent alternativ til yndlingsjulekonfekten i mange familier – havregrynskuglerne. Jeg kalder dem for kokosfristelser og har udskiftet havregryn med kokosfiber og erstattet vandet med Malibu rom. I stedet for flormelis har jeg brugt flydende sød – men her kan du bare bruge dit foretrukne sødemiddel.

Da vores børn var små, var et af julens højdepunkter, når vi skulle lave havregrynskugler.  Især pigerne elskede at ælte dejen, smage på den og smøre sig selv og hinanden ind, når mor vendte ryggen til. Og så er der jo ikke noget bedre, end at spise den konfekt, som man selv havde lavet. Det gælder vist både for børn og voksne.

Min oprindelige opskrift stammer fra min tid som sygeplejeelev i 80´erne (1000 tak for den, Inge

Kokosfristelser, sukkerfri og glutenfri Kokosfristelser, sukkerfri og glutenfri

Ingredienser til 50 små fristelser (incl smagsprøver)

  • 200 g blødt, rigtigt smør (oprindeligt 100 g smør)
  • 2 dl (100 g) affedtet kokosfiber (oprindeligt 2 dl havregryn)
  • 1 dl (30 g) kokosmel
  • 2 sp (20 g) kakao
  • ca 1 dl Malibu rom eller vand + romessens (oprindeligt 1 sp vand – kokosfiber suger MEGET mere væske end havregryn)
  • 1 ts vaniljepulver
  • 1 ts instant kaffe
  • 6 ts flydende sød eller anden sødning f.eks Sukrin melis eller sweetdrops (oprindeligt 1½ dl flormelis)
  • kokosmel til at trille kuglerne i

Læs mere om, hvilke produkter vi bruger i vores LCHF  køkken – og hvor de evt kan købes (indeholder affiliatelinks).

Fremgangsmåde

  1. Bland de tørre ingredienser sammen
  2. Ælt smørret i – gerne med hænderne.
  3. Tilsæt væsken lidt ad gangen, indtil du får en passende konsistens.
  4. Dejen skal være så fugtig, at der kan hænge kokos på, når du triller kuglerne i det.
  5. Smag til med sødning – det er individuelt, hvor søde vi kan lide det
  6. Form kugler efter valgfri størrelse – mine er som små valnødder med skal
  7. Tril nu kuglerne i kokosmel
  8. Opbevares i køleskabet og tages ud ca ½ time før servering

Kokosfristelser, sukkerfri og glutenfri

Næringsindhold pr stk/ 10 g:

  • Kalorier: 49
  • Kulhydrat: 0,41 g
  • Fedt: 4,3 g
  • Protein: 0,45 g

Kilde til beregning af næringsindhold: madlog.dk

2 thoughts on “Kokosfristelser – kun for voksne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s