Jeg er kæmpe fan af Caesar salat. Jeg spiser den ofte, når jeg er på café med veninder – og jeg laver den ofte som frokostret, når jeg får besøg af mine veninder. Eller også, når vi bare er os selv. Det er en af de LCHF salater, som selv min søde mand også sætter pris på.
Denne opskrift er som den klassiske Caesar slat – bare med spidskål i stedet for hjertesalat. Der er ikke så meget godt at sige om grøn salat – udover at det knaser og er vældig smukt. Der er stort set hverken fibre eller vitaminer i – faktisk består salat næsten udelukkende af vand. Men kål derimod – det er en helt anden snak (og den får du en anden dag).
Ingredienser til 4 personer:
- 4 kyllingfilet krydret med f.eks. barbecuekrydderi eller røget paprika
- baconfedt og kokosolie til stegning
- 12 skiver bacon
- 1 spidskål
- 1 rødløg
- 50 g høvlet parmesan
- evt low carb brødcroutoner (du finder opskriften lige her)
- evt cherrytomater
- groft salt, friskkværnet peber
Dressing til Caesar salat:
Hvis det skal være nemt og hurtigt, så bruger jeg Cardini`s Caesar dressing = min favorit (1,4 g kh/ 100 g) eller Svansø´s (3,2 g kh/ 100 g). Hvis det skal være rigtig godt – ja så laver jeg min egen dressing (som smager helt vidunderligt)
- 25 g frisk revet parmesan eller anden tør ost (jeg brugte en lagret Primadonna)
- 1 fed presset hvidløg
- 3 æggeblommer
- 2 sp citronsaft
- 1 sp sherryeddike
- ca ½ ts Worchestersauce
- 3-4 finthakkede ansjosfileter i olie (eller 2-3 sp ansjospasta – jeg bruger altid pastaudgaven)
- 1 dl smagsneutral olie (jeg brugte rapsolie)
- 1 dl god olivenolie
- en smule salt
- ca 1 ts Sukrin gold
- groftkværnet peber
Fremgangsmåde:
- Lav evt dine egne croutoner
- Fordel dit bacon på 1 bageplade og steg det i ovnen ved 180 ° varmluft, indtil det er brunt og sprødt (ca 20 minutter) – eller steg det på en pande.
- Tag det ud, læg det på fedtsugende papir og hæld baconfedtet fra i en skål. Det skal du bruge til at stege din kylling i
- Hvis du ikke bruger en færdigkøbt dressing, er det nu at du skal lave din dressing. Hvis du har en stavblender kommer du alle ingredienser til dressingen i et blenderglas.
- Blend ingredienserne sammen og smag dressingen til. Det er forskelligt, hvor meget af de forskellige ingredienser, man har lyst til. Så derfor – hold lidt igen med de ingredienser, som du er i tvivl om – og smag dig frem.
- Steg nu dine kyllingestykker i en blanding af baconfedt og kokosolie uden smag. Jeg krydrede dem med lidt barbecue krydderi først.
- Snit dit spidskål MEGET fint, eller høvl det med en oste- eller kålskærer
- Fordel det snittede spidskål i et fad.
- Fordel kylling, bacon, parmesanflager, ringe af rødløg og eventuelle croutoner over kålen.
- Drys med groft salt og friskkværnet peber
- Servér din Caesar salat med dressing on the side, så man selv kan dosere denne (ca 2 sp dressing ialt er passende, hvis du gerne vil tabe dig
Du er simpelthen sådan en inspration. Tak for opskriften på min favoritsalat.
LikeLike
Det var så lidt søde Stella.
Tak for de søde ord, som varmer mig dejligt på en kold og mørk novemberdag ❤
LikeLike