Her får du opskrift på en virkelig lækker, spicy rejesauce, som du kan lave på ca 5 minutter. Saucen kan serveres til næsten alt – vi fik kogte blomkålsbuketter og friske tomater til. Men også squashspaghetti, LCHF pasta eller blomkålsris vil være ganske velegnet.
Jeg har ladet mig inspirere af en opskrift ovre hos søde Xenia, som selv har fundet inspiration hos den svenske LCHF blogger Åse. Hvis du ikke er vild med rejer, kan du lave saucen med andet fisk eller kyllingstykker – eller bare lave den uden fyld.
Ingredienser til 3 – 4 personer:
- 400 g oprøede og afdryppede rejer (gerne store)
- 2 hele røde peberfrugter
- 1 stort løg
- 2 stort eller 3 små fed hvidløg
- 1 sp kokosolie uden smag
- 1 sp smør
- 200 g flåede, blendede tomater (eller tomatsauce)
- 200 g Philadelphia, gerne med smag (eller anden friskost eller kokosmælk)
- 1 fiskebouillon terning (eller grøntsags)
- 2 store ts karry (så bliver den ret spicy)
- ca 2 ts sambal oelek
- 1 ts æblecidereddike (fremhæver tomat- og karrysmagen)
- evt 1 ts sukrin gold (fremhæver tomat- og karrysmagen)
- friskkværnet peber
- IKKE noget salt, da bouillonterningen salter
- frisk dild elelr anden krydderurt
Fremgangsmåde:
- Smelt olie og smør i en gryde
- Hak løg og hvidløg og svits, indtil løgene er klare og har taget lidt farve
- Tilsæt bouillonterning og karry og svits det, indtil bouillonterningen er opløst
- Skær peberfrugter i tynde strimler og svits dem i et par minutter
- Svits rejerne med i et par minutter (endelig ikke for længe, for så bliver de tørre)
- Tilsæt sambal oelek, tomatsauce og friskost
- Kog saucen kortvarigt igennem og smag til med lidt æblecidereddike og lidt sødning
- Kværn lidt peber i saucen og klip friske krydderurter over
Næringsindhold i 1/3 af portionen:
- Kalorier: 313
- Kulhydrat: 16 g
- Fedt: 18 g
- Protein: 22 g
Jeg gentager lige mig selv: Dejligt at I kunne lide det! 😀
LikeLike
Det kan du tro, at vi kunne. Skøn, skøn ret 🙂
LikeLike