Disse kyskager med kokos er dejligt sprøde i toppen og med en fyldig chokoladebund. Jeg har lavet dem med den nye FiberSirup Clear fra Sukrin – og de er altså blevet farligt lækre. Faktisk helt som “rigtige” marengs. Min sukkerglade mand snuppede en fra pladen, inden jeg fik overtrukket dem med chokolade – og han var meget overrasket over, at jeg bagte rigtige kager, som han kaldte det. Han skulle bare vide 😉
Ingredienser til 20 kyskager:
- 3 æggehvider (100 g)
- 150 g FiberSirup Clear
- 100 g revet kokosmel ( obs kulhydratindhold – noget kokosmel indeholder mange kh – efter min erfaring er Coop´s en af dem med lavt kh indhold)
- 50 – 75 g mørk chokolade til at dyppe bundene i
Fremgangsmåde:
- Pisk æggehviderne helt stive
- Mens du pisker, hældes sirup´en roligt i de stiftpiskede æggehvider (du skal IKKE opvarme sirup´en først)
- Vend kokosmelet i
- Kom massen i en sprøjtepose og lav små toppe på en bageplade beklædt med bagepapir (eller sæt dem på med 2 teskeer). Desværre glemte jeg at komme en stjernetyl i sprøjteposen – så mine marengs blev lidt rustikke (men det kan jo også have sin charme).
- Bages midt i ovnen ved 120 ° (IKKE varmluft) i 1 1/4 time. Kagerne er stadig bløde efterr ca 1 times bagning – men vær ikke bekymret. De bliver stille og roligt helt sprøde 🙂
- Sluk for ovnen og lad kagerne stå i ovnen, indtil de er kolde
- Smelt chokoladen i gryde ved lav varme.
- Når kagerne er helt kolde, så dyp bunden i chokolade (kan udelades)
- Hvis der bliver nogen tilovers, skal de opbevares i en lufttæt beholder, så de ikke suger fugt til sig og bliver bløde.
Næringsindhold i 1 stk incl. chokoladebund:
- Kalorier: 58
- Kulhydrat: 1½ g
- Kostfibre: 5 g
- Fedt: 4,2 g
- Protein: 1 g
Tusind tak for dit link og søde kommentarer:-)
Mvh Kathe
LikeLike
De skal laves i dag. Tror du man kan skifte koksmelet ud med alm. Mandelmel?
Det er så fedt, du laver opskrifter med den nye Fibersirup. Jeg har købt et hel lager og har kun fået lavet bar.
Så thumbs up herfra👍
LikeLike
Hejsa
Det ville jeg nu ikke turde, da det er revet kokosmel, som jeg bruger. Du kunne i stedet for bruge meget finthakkede mandler. Hvis du prøver, vil jeg da gerne høre om resultatet.
Mvh Kathe
LikeLike