Når jeg spiser striks LCHF, synes jeg, at det kan være en udfordring at variere “fedtdelen” af måltiderne. Jeg kører lidt sur i at spise smør, pesto og mayonnaise. Derfor laver jeg engang imellem en portion af denne fetacreme med hvidløg. Den kan sagtens holde sig i nogle dage – og den er ganske anvendelig.
Jeg bruger cremen som dip til mine grøntsagsstave, eller som tilbehør til en bøf, hvis jeg mangler lidt fedt til et måltid. Eller jeg spiser den som smørost på en ostebolle. Du kan også servere den fredag aften som dip til flæskesvær (der jo er vores 0 kulhydrat snack) 🙂
Jeg har lavet fetacremen af en fårefeta, som er lidt fast i det. Du kan sagtens bruge en blød fetaost – hold blot øje med kulhydratindholdet, som gerne skal ligge omkring 1 g/ 100 g, hvis du spiser striks LCHF.
Ingredienser:
- 250 g feta
- ca 1 dl fløde 38% (mere eller mindre afhængig af, hvilken konsistens du ønsker)
- ½ – 1 fed presset hvidløg
Fremgangsmåde:
- Pisk det hele sammen i en høj skål (pas på, for det kan godt sprøjte meget)
- Du må selv justere mængden af fløde – afhængig af, hvor fast din feta er og hvor lind, du ønsker din creme
- Du skal IKKE tilsætte salt, da feta i sig selv er meget saltet.
Næringsindhold/ 100 g:
- Kalorier: 339
- Protein: 10 g
- Kulhydrat: 1,6 g
- Fedt: 33 g (E% 86)
Gemt!! Feta + Hvidløg + grøntsagsstave er jo et rigtigt godt mix…
Jeg har ikke spist feta i mere end 1½ år max, men er blevet vild med det… så tak 😀
LikeLike
Velbekomme – det var så lidt 🙂
LikeLike
Det fristede med den Gateau Marcel du havde lagt op og mums hvor er det godt. Et stykke er rigeligt, så vi glæder os til imorgen, der er den nok endnu bedre.
Min søn spurgte, hvad det var for en kage og hørte det som”kage til mig selv”. Det kan godt være det er mit franske, der er for dårligt, men det var ret sjovt.
God weekend
Kh.
Anne-Marie
LikeLike
Jeg er glad for,a t I synes om dem. Kage til mig selv – ja det er da et super rammende navn for den kage. Man har jo ikke rigtig lyst til at dele den med andre – vel ? Rigtig god weekend.
Kh Kathe
LikeLike