Ristet blomkålscouscous med spinat, mynte og tahin.

Denne salat var for mit vedkommende kærlighed ved første mundfuld. Den har en vidunderlig nøddesmag fra det ristede blomkål, som passer super godt til tahindressingen og de ristede sesamfrø. Citron og granatæble giver salaten syrlighed og knas – og så er den en fryd for øjet, synes jeg.

I den oprindelige opskrift, som jeg har fundet hos Emmamartiny.dk, er der ikke så meget spinat, men jeg synes, at det gør salaten lidt lettere. Hvis du hellere vil have en mere couscous lignende (og lidt tungere) salat, så skal du bare skrue lidt ned for spinaten.

Salaten udgjorde vores søndagsmiddag sammen med en saftig lammekølle, som jeg havde langtidsstegt i 24 timer ved 60-80 °. Uha, det var godt.

Blomkålscouscous med tahindressing og ristet sesam.-5Blomkålscouscous med tahindressing og ristet sesam.-6

Ingredienser:

  • 1 blomkål
  • 100 g spinatblade (mere eller mindre – du bestemmer)
  • 1 dl sorte sesamfrø
  • 1 lille rødløg
  • kernerne fra 1 granatæble
  • 1 håndfuld frisk mynte
  • skal af 1 økologisk citron

Dressing:

  • 2 sp tahin
  • 3 sp olivenolie
  • 2 fed hvidløg, presset
  • Saften fra 1 citron
  • Salt & friskkværnet peber

Blomkålscouscous med tahindressing og ristet sesam.-2Blomkålscouscous med tahindressing og ristet sesam.-3Blomkålscouscous med tahindressing og ristet sesam.-4

Fremgangsmåde:

  • Riv først skallen på citronen på dit rivejern, og stil citronskallen til side.
  • Riv blomkålen groft i en foodprocessor eller riv/ hak fint ved håndkraft.
  • Bland ingredienserne til dressingen , og vend den fintrevne/ hakkede blomkål i .
  • Hæld det over i en beklædt bradepan- og husk at smage den til med salt og peber
  • Rist blomkålsblandingen i ovnen i 15 minutter ved 200 °, eller indtil den er let gylden.
  • Imens blomkålen er i ovnen, gøres resten af ingredienserne klar:
  • Tag kernerne ud af granatæblet
  • Rist sesamkernerne på en varm, tør pande.
  • Skær rødløget i små tern
  • Hak mynten groft
  • Skyl spinatbladene
  • Bland til sidst det hele sammen med den lune blomkåls-couscous i et stort salatfad
  • Pynt med citronskal og hakket mynte, og servér straks den lune salat

Dette indlæg indeholder affiliate links, der giver os en kommission på 8%, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Prisen er den samme for dig. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv bruger og og kan stå inde for.

Reklamer

4 thoughts on “Ristet blomkålscouscous med spinat, mynte og tahin.

  1. Susan soll siger:

    Den salat var ualmindeligt god. Koriander i stedet for mynte, frisk chili i stedet for tahin og fintskåret fennikel i stedet for spinat. TAK! Den kommer på menuen igen.

    Like

    • Kathe siger:

      Den er fin kold. Dog kan spinatbladene godt blive lidt “smattede” – så det er en god ide først at tilføje dem umiddelbart indens servering.
      Jeg lavede salaten i søndags og har gemt den uden spinat. Blomkålsblandingen kan sagtens holde sig i nogle dage.
      Kh Kathe

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s