Jeg er blevet meget begejstret for rå grønkål og bruger det til salater flere gange om ugen. Der er mange gode ting ved grønkål:
- Grønkål er virkelig sundt.
- Grønkål er utrolig smukt (synes jeg)
- Grønkål er billigt og drøjt
- Som salat er det godt, fordi det mætter godt og man kan gemme salaten (med dressing) til næste dag, uden af den bliver slatten, som en almindelig salat vil blive det.
- I Kvickly, Super brugsen, Føtex (og sikkert også andre steder) kan man købe en stor pose med 300 g frisk grønkål, som er skyllet og hakket til beskedne 15 kr. Det holder sig fint i omkring 1 uge i grøntsagsskuffen i køleskabet. På den måde kan du lave en salat på 5 minutter, hvis du også har en færdigblandet dressing stående.
Tip til en hurtig forret eller frokostret : lav en lækker grønkålksalat med en god vinaigrettedressing (eller brug en rest fra dagen før). Rul nogle små roser af de røgede lakseskiver og fordel dem på salaten. Smukt og nemt.
Ingredienser til salat (kan varieres, men gerne lidt blødt, sprødt, sødt og surt)
- skyllet og hakket grønkål
- rødløg i meget tynde skiver
- æbler i meget tynde skiver
- lidt kapers
- peanuts
- røget laks
Min yndlings vinaigrettedressing:
- 4 sp olivenolie
- 4 sp æblecider eddike
- 2 sp ravigottesauce
- 2 ts Sukrin
- salt, peber
Fremgangsmåde:
Bland salaten med dressing og lad den trække i ca 1 time. Rul små skiver af røget laks til små roser og fordel dem i salaten.
Grønkål er bare en voldsom lækker kål og hvor ser det fint ud med de lakseroser 🙂
God fredag
kh Maria
LikeLike
Tak – og god weekend til dig også.
Mvh Kathe
LikeLike