Cremet suppe med blomkål, jordskokker og citron

Denne skønne suppe blev til ved en tilfældighed. I ved – hvad skal man lave til aftensmad – hvad er der lige i grøntsagsskuffen osv? Idag var der bl.a. blomkål, jordskokker, citroner og løg. Samtidig var Nina vældig forkølet – så beslutningen blev en god, varm suppe, der kunne løsne lidt op for forkølelsen. Suppen blev virkelig lækker. Cremet, frisk på grund af citronen og med masser af smag fra jordskokkerne. Og så var den tilmed så nem at lave, at den næsten kan komme i kategorien fastfood. Vi spiste den med svitsede løg, pølseskiver og chanmpignons i små tern – men man kan toppe den med hvad som helst.  PS Hvis man spiser striks LCHF er det ikke helt godt med jordskokker i suppen, da det jo er en grøntsag, der vokser under jorden. Er man mere liberal, synes jeg ikke at man skal snyde sig selv for jordskokkens fantastiske smag.

IMG_4369IMG_4393IMG_4399

Ingredienser til suppe til 4 – 6 personer:

  • 1 blomkål
  • 500 g jordskokker
  • 3 løg
  • ca 1½ l fond eller bouillon
  • 2oo g cream cheese (friskost)
  • 50 g smør
  • saften fra 1 citron
  • salt, friskkværnet peber

Ingredienser til topping:

  • kød: f.eks. kylling i tern eller tynde skiver af en god pølse
  • løg i små tern
  • 2 fed finthakket hvidløg
  • champignons i små tern
  • lidt chili efter smag
  • salt, friskkværnet peber
  • friske krydderurter – f.eks. timian eller basilikum

Fremgangsmåde

Skyl blomkål og vask jordskokkerne grundigt (de skal ikke skrælles). Skær blomkålet i kvarte og kom det i en gryde sammen med de hele jordskokker og de pillede løg, som er halverede. Koges i ca 1½ l bouillon i 30 minutter. Blendes med en stavblender. Herefter tilsættes citronsaft, ost og smør og der blendes igen. Smages til med salt og friskkværnet peber. Serveres med lidt svitset løg, kød og champignons og nogle friske krydderurter.

5 thoughts on “Cremet suppe med blomkål, jordskokker og citron

  1. Kathe siger:

    Læs lige her om jordskokkens fortræffelige egenskaber:
    JORDSKOKKEN er egentlig en gammel indiansk kulturplante, som kom til Europa i 1500 tallet. Jordskokken havde sin storhedstid, inden kartoflen blev det helt store hit. Desværre. Jordskokken er nemlig udsædvanligt sund og fortjener mere opmærksomhed. Især i disse tider, hvor så mange har problemer med fordøjelsen, vægten, insulinresistens og diabetes.

    Mens kartoflen gemmer sin energi som stivelse med et højt GI, gemmer jordskokken sin energi som sukkerstoffet inulin (FOS). Da inulinet ikke optages fra tarmen, sker der ingen stigning af blodsukkeret, og derfor tåles jordskokken godt af diabetikere og andre med blodsukkerproblemer. Samtidig virker inulinet som føde for de gavnlige bifidobakterier i tarmen, som skal sørge for en god fordøjelse. Jordskokken er også rig på C-vitamin og K-vitamin. Den mætter godt og smager herligt – rå og tilberedt.

    Link: http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:Ig_HAqY1SPIJ:kostakademiet.dk/nyheder/51-jordskokker—indianernes-gave-til-fordoejelsen-og-blodsukkeret/+&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk&client=firefox-a

    Like

  2. Fru Kofoeds Køkken siger:

    Uhm, jeg får virkelig lyst til at prøve den suppe! Den ser supergod ud 🙂 Jeg har hørt fra min diætist, at jordskokker skulle være blandt de mere acceptable rodfrugter, hvad angår GI – også i opvarmet tilstand! Så jeg tør godt tage chancen :))

    Like

    • Kathe siger:

      Det da dejligt at høre. Nu vil jeg fremover nyde mine jordskokker med bedre samvittighed – for jeg er altså helt vild med den grøntsag.
      Mvh Kathe

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s