Luksus brownies med nødder

Forleden havde vi en opskrift på cookies og idag er der brownies her på bloggen. Er de da gået helt amok i sukker, derovre i Odense?

Det er vi bestemt ikke – men vi er heller ikke så fanatiske i vores LCHF, som vi var engang. Pigerne spiser overvejende low carb og jeg kører stadig den liberale linje i forhold til LCHF. Indimellem laver vi opskrifter med sukker – men ikke for store portioner, for der skal helst ikke være rester.

Idag har jeg bagt disse skønne brownies til vores børn og svigerbørn, der kommer hjem og spiser imorgen. Vi skal have dem til en hjemmelavet vaniljeis.Luksus Brownies med nødderDenne brownieopskrift har jeg fundet hos Cocoandme.com.  Kagen er dejlig fudgy og den er fyldt med gode nødder. Den har dobbelt op på chokoladefronten, da der både er chokolade og kakaopulver i.

Vidste du iøvrigt, at den første brownieopskrift blev udgivet i 1896 af Fannie Merrit Farmer. Man mener, at brownien opstod, fordi en kok glemte at komme bagepulver i dejen. Alle de første brownieopskrifter indeholdt nødder.Luksus Brownies med nødderJeg vil anbefale, at du bager kagen dagen før, den skal spises. Brownies har altid godt af at hvile sig en nats tid. Hvis du har karakterstyrke til det, kan du gemme dine brownies  i 2-3 uger i køleskabet. De smager bedst, når de har stuetemperatur, så tag dem gerne ud af køleskabet i nogle timer før servering.

Luksus brownies med nødder

IngredienserLuksus Brownies med nødder

  • 250 g smør
  • 300 g sukker
  • 250 g hakket, mørk chokolade
  • 4 æg
  • 140 g mel
  • 40 g kakao
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 200 g blandede nødder (jeg brugte hasselnødder, valnødder, mandler og pistacienødder)

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen til 180°  (almindelig varme).
  2. Smørret smeltes i en tykbundet gryde (eller i en skål i mikroovnen)
  3. Sukkeret kommes i gryden og opløses. Det er ok, hvis sukkeret ikke er fuldstændig opløst, da det smelter i ovnen..
  4. Sluk for varmen og rør  2/3 af chokoladen i for at køle massen en smule af.
  5. Når chokoladen er opløst, tager du gryden af varmen
  6. Æggene piskes i chokolade-smør-massen 1 ad gangen (brug gerne en håndmikser). Der skal kun piskes ganske kort. OBS! Pas på at massen ikke er for varm – ellers “scrambles” æggene.
  7. Efterfølgende vendes resten af chokoladen i.
  8. Kakao, mel og vaniljepulver sigtes i lidt ad gangen i.  Vend det i dejen, indtil al melet er “forsvundet”
  9. De fleste af de hakkede nødder vendes i. Gem lidt til pynt.
  10. Kom dejen i en form på ca 20 x 30 cm beklædt med bagepapir og drys med de sidste nødder.
  11. Bages midt i ovnen ved 180°  i ca 25 min. Kagen er færdig, når overfladen er revnet – og når midten af kagen ikke er “wobbly”, når du ryster formen. Tandstik-metoden fungerer ikke på denne kage.
  12. Brownies må meget gerne stå en hel dag, inden de spises. Det vigtigste er bare, at de er fuldstændig kølet af. Kagen kan virke lidt ubagt, når den kommer ud af ovnen, men efter et par timer i køleskabet er den blevet kold og har sat sig.
  13. Skær den afkølede kage i 24 stykker á 5 x 5 cm

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s