Chili con pollo og chokolade

Vi kan ikke just prale af grillvejr for tiden, så igår lavede jeg en god og varmende gryderet til manden og mig selv. Det blev en hot chiliret med mexicanske smagsnuancer fra mange forskellige krydderier, afrundet med lidt mørk chokolade. Det er vigtigt, at du bruger en bitter chokolade – ellers bliver det alt for sødt.

Chili con polloJeg spiste min chili con pollo – på dansk chili med kylling – med en enkelt low carb tortilla fra Carbzone, som først fik en hurtig tur på en varm og tør pande. Min søde mand fik en “rigtig” tortilla og majs til. Du kan også vælge at droppe brødet og spise retten med f.eks. bønnefritter eller blomkålsmos (eller noget helt tredje).

Hvis du ikke har hakket kyllingekød, kan du sagtens bruge hakket oksekød – så hedder retten bare chili con carne.
Chili con polloJeg køber tortillaerne hos LCHF butikken. En pakke med 8 stk koster 34,95 kr -men holder i lang tid, hvis du nøjes med en enkelt tortilla/ måltid (de mætter rigtig meget pga de mange kostfibre). En tortilla indeholder 112 kcal,  bare 4 g kulhydrat og (hold fast) 10 g kostfibre.

De resterende tortillaer fra posen pakker jeg i små poser, fryser dem og bruger dem som pandekager, pizzabund eller som brød til at dyppe i en god gryderet. De bliver fine sprøde efter opvarmning.
Chili con pollo

Chili con pollo og chokolade

Ingredienser til 6 personerChili con pollo

  • 2 sp olivenolie
  • 2 store løg (200 g)
  • 4 store fed hvidløg (50 g)
  • 2 hønsebouillonterninger
  • 1 kg hakket kylling
  • 2 røde snackpeber
  • 1 dåse kidneybeans (er ikke LCHF)
  • 680 g purerede tomater (jeg bruger den fra Urtekram)
  • 50 g 80 % chokolade
  • 2 dl vand
  • 1 ts æblecidereddike
  • 1 – 2 ts salt

Mexicansk krydderiblanding

  • 2 ts stødt spidskommen
  • 1 ts kanel
  • 1/4 ts revte muskatnød
  • 1 ts groft eller kværnet peber
  • 2 ts oregano
  • 1 ts hot røget paprika
  • 1/2 ts tørret chipotle chili
  • 1/2 ts tørret jalapenos chili

Alle mine krydderier er fra  Mill & Mortar. De er en smule dyrere end dem, du kan købe i supermarkedet – men de er alle pengene værd, synes jeg.

Fremgangsmåde

  1. Varm olien i en gryde og svits de hakkede løg ig hvidløg i nogle minutter, indtil de er klare og bløde
  2. Smuldr bouillonterningerne i og svits dem med
  3. Bland alle krydderierne og svits dem med i nogle minutter, så smagen trækkes frem
  4. Svits nu kyllingekødet med, indtil det er brunet
  5. Tilsæt hakkede snackpeberfrugter og skyllede kidneybeans
  6. Tilsæt de purerede tomater, æblecidereddike, salt og chokoladen
  7. Lad det simre i 1 times tid og vurdér så, om der skal fortyndes med vand (jeg brugte ca 2 dl)
  8. Servér med tortillas, lidt græsk yoghurt, frisk persille – og evt majs til de kulhydratspisende i familien.

Næringsindhold/ 100 g (1 portion = 450 g)

  • Kalorier: 98 (440)
  • Protein: 9,1 g (41 g)
  • Kulhydrat: 4,9 g (22 g)
  • Heraf kostfibre: 1,1 g (5,1 g)
  • Fedt:4,4 g (20 g)

Inspiration til opskriften har jeg fundet hos TheHealthyFoodie.com

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s