Blomkålssalat med bacon, kerner og druer

Som den store blomkålselsker jeg er, har jeg længe haft lyst til at prøve en blomkålsversion af vores alle sammens elskede broccolisalat. Og den blev altså rigtig god.

Ingredienserne er – altså bortset fra at broccoli er udskiftet med blomkål – stort set de samme som i broccolisalaten. Jeg har dog smidt en masse frisk persille og skovsyre i, da salaten ellers var meget bleg at se på. Der skal jo også være noget for øjnene.
Blomkålsalat med bacon, græskarkerner og vindruerBlomkålsbuketterne blancherede jeg i et par minutter – men måske vil det også fungere med rå buketter. Jeg ved det ikke. Du skal huske at få tørret blomkålen grundigt, ellers bliver dressingen alt for tynd.

Jeg lavede blomkålsbuketterne og blandede dem med dressing aftenen før, salaten skulle serveres. Den behøver ikke at trække så længe – men det var smart, fordi vi skulle have gæster nogle timer efter, at jeg var kommet hjem fra arbejde
Blomkålsalat med bacon, græskarkerner og vindruerHvis du spiser LCHF er det ikke så godt med vindruer, da de indeholder en del frugtsukker (ca 13 g kh/ 100 g).

Blomkålssalat med bacon, kerner og vindruer

Ingredienser Blomkålsalat med bacon, græskarkerner og vindruer

  • 1 stort blomkålshoved i meget små buketter
  • 1½ dl (90 g) ægte mayonnaise lavet på rapsolie
  • 1 sp ( 15 g)  Sukrin gold
  • 3 sp æblecidereddike
  • 1½ dl ristede græskarkerner
  • 2 dl halverede grønne vindruer uden sten
  • 1 finthakket rødløg
  • ca 300 g ristet bacon i tern
  • 1 håndfuld hakket persille
  • evt 1 håndfuld skovsyre til pynt
  • evt flagesalt med citrus fra Mill & Mortar samt friskkværnet peber

FremgangsmådeBlomkålsalat med bacon, græskarkerner og vindruer

  1. Dressingen røres sammen og smages til, så den har den rette balance mellem sødme og syrlighed.
  2. Broccolien skylles og brækkes i meget små buketter.
  3. Overhældes med kogende vand og trækker i 2 minutter.
  4. Hældes i sigte eller dørslag og afdryppes grundigt. Tør dem evt i et viskestykke – de skal nemlig være helt tørre – ellers bliver dressingen for tynd.
  5. Bacon skæres i små tern og ristes (ikke for meget, de skal kun lige være gyldne og sprøde).
  6. Alle ingredienser blandes i og salaten trækker i et par timer.
  7. Gem evt. lidt kerner og bacon til pynt. Salaten kan sagtens laves dagen i forvejen (evt bare med blomkål i dressing) og opbevares køligt.
  8. Slut med at drysse blade fra skovsyre, lidt flagesalt og friskkværnet peber over salaten.

Reklamer

2 thoughts on “Blomkålssalat med bacon, kerner og druer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s