Whiskysauce

Dette er den bedste whiskysauce, som jeg nogensinde har smagt. Jensen, go home – jeg sværger, at jeg aldrig mere køber en færdiglavet whiskysauce.

Saucen en en lille bitte smule omstændelig at lave, men du vil helt sikkert ikke fortryde. Hvis du laver den om aftenen, er der en waufaktor, når du skal brænde whiskyen af på panden (OBS at det IKKE må gøres under en emhætte, så gå helst udenfor med showet).

Jeg har fundet opskriften (som jeg har ændret en smule) hos Gastromand.dk. Det er svært at sige, hvor langt saucen rækker. Man siger normalt, at der går 1/2 – 1 dl sauce pr. person. Det holdt så ikke lige med denne her. Vi var 10 mennesker til ca 1 liter sauce, og der blev hurtigt udsolgt.Whiskysauce

Whiskysauce

Ingredienser

  • 3 dl god whisky (jeg brugte Grants)
  • 4 spsk god balsamico eddike
  • 2 spsk tørret rosmarin
  • 2 tsk tørret timian
  • 1 dl sukkerfri ketchup
  • 1 dl koncentreret tomatpuré
  • 2 spsk spicy sukkerfri ketchup eller barbecuesauce
  • 2 tsk Sukrin gold (eller sukker)
  • 1/2 l piskefløde (eller kaffe- eller madlavningsfløde, hvis du vil spare kalorier og ikke går så meget op i kulhydrater)
  • 1 – 2 tsk salt (smag dig frem)
  • friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  1. Kom 1,5 dl whisky, 2 spsk balsamico eddike, 1 spsk rosmarin og 1 tsk timian i en gryde og bring det i kog.
  2. Lad det simre indtil halvdelen er tilbage (ca 15 min)
  3. Imens essensen simrer, kommer du resten af whiskyen (1,5 dl) og de sidste 2 spsk balsamico på en pande og varmer det op.
  4. Tag nu panden (og et låg) med udenfor og sæt ild til det (PAS PÅ). Lad det brænde af – det tager et par minutter – og sluk ilden ved at lægge låget på.
  5. Tag den brandvarme pande tilbage på komfuret og kom ketchup og tomatpuré på.
  6. Skru op for varmen og lad det brænde at i ca 1 minut.
  7. Kom tomat/whiskyblandingen over i gryden med essens.
  8. Tilsæt det sidste rosmarin og timian samt sukker og rør det hele godt sammen.
  9. Tilsæt nu fløden og lad whiskysaucen småsimre i ca 15 minutter.
  10. Fortynd med vand, hvis du synes at det er nødvendigt (jeg gjorde det ikke).
  11. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s