Blomkålssalat med grønne asparges, forårsløg, skovsyre og ristede mandler

Knasende sprød og virkelig lækker blomkålssalat. Den er enkel at lave og indeholder ganske få ingredienser. Jeg har skovsyre stående i en urtepotte på terrassen – den er så smuk med fine gule blomster. Måske har du den som ukrudt i din have – det har jeg også selv. Den stortrives i mit stenbed langs husgavlen og du kan spise begge slags.

Jeg har valgt at blanchere både blomkål og asparges i nogle få minutter. Grøntsagerne bevarersprødheden, men de føles ikke helt så rå. Du kan sagtens undlade at blanchere, hvis du er mere til de helt rå grøntsager.

Hvis du gerne vil have lidt ost i din salat, vil det passe perfekt med lidt høvlet parmesan eller manchego.Mandlerne kan erstattes med pinjekerner, hasselnødder, græskarkerner – eller hvad du lige har lyst til. Det handler bare om at få lidt nødder i salatskålen.

Blomkålsalat

Blomkålssalat med grønne asparges, forårsløg, skovsyre og ristede mandler

Ingredienser

  • 1 blomkål
  • 50 g mandler
  • 2 forårsløg
  • 8 – 12 grønne asparges
  • 1 håndfuld skovsyre (kun bladene)
  • Groft salt og friskkværnet peber

Dressing

  • 1/2 dl æblecidereddike
  • 1/2 dl olivenolie
  • 2 spsk sød sennep
  • evt lidt sødning

Fremgangsmåde

  1. Skyl blomkål og skær det fint med en skarp kniv
  2. Kom det i en skål og overhæld det med kogende vand
  3. Lad det trække i 3 – 5 minutter
  4. Knæk den yderste, seje del af de grønne asparges og overhæld asparges med kogende vand
  5. Lad dem trække i et par minutter og skær dem herefter i små stykker
  6. Læg blomkål og asparges i et dørslag og lad det dryppe af
  7. Rist mandlerne på en tør pande
  8. Hak dem groft
  9. Rens forårsløg og snit dem i tynde ringe. Brug også den grønne del
  10. Bland det hele i en skål
  11. Bland dressingen og smag den til med sødning
  12. Vend den i salaten
  13. Bland skovsyrebladene i
  14. Drys med sorg flagesalt og friskkværnet peber
  15. Salaten må gerne trække i et par timer inden servering.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s