Low carb Baileys

I fredags havde vi familiehyggeaften. Nina og hendes kæreste havde lavet en virkelig lækker Baileys. Tænk, jeg har aldrig vidst, at man kunne lave sin egen Baileys. Men det kan man – og den smager bare godt.

Nina havde lavet sin Baileys på kondenseret mælk, så den var desværre ikke helt uden kulhydrater. Opskriften var enkel, så jeg forsøgte mig med en low carb udgave. Jeg lykkedes ganske godt, hvis jeg selv skal sige det med en version, der kun indeholder 1,8 g kulhydrater/ 100 g.

Jeg har valgt at tilsætte 200 ml vand for nogenlunde at opnå det samme fedtindhold som den originale version – og det fungerer fint. Min eneste udfordring var, at min Baileys var tilbøjelig til at skille, når den havde stået lidt. Det løste jeg ved at tilsætte en lille bitte smule Xanthan gum (en naturlig emulgator, som bl.a. bruges i is). Ikke mere bundfald her.

Du kan godt undvære Xanthan gum – så skal du bare ryste din Baileys godt og drikke den hurtigt. Men det er sandsynligvis heller ikke noget stort problem.
Hjemmelavet low carb Baileys

Low carb Baileys

Ingredienser

  • 3 dl whisky af god kvalitet (jeg brugte Grant´s)
  • ½ l piskefløde
  • 200 ml vand
  • ca 1 dl fibersirup clear (du kan også bruge fibersirup gold eller sukrin melis)
  • 1½ ts cacao
  • 1 ts instant kaffe (jeg brugte Café Noir med karamel)
  • ½ ts vaniljepulver
  • ½ knivspids salt
  • 1/4 knivspids Xanthan gum (pas på, for det tykner MEGET)

Fremgangsmåde

  1. Kom det hele minus piskefløde i en høj skål og blend det i ca 30 sekunder med din stavblender (eller brug en håndmikser). Det er vigtigt at overholde dette, da xanthan gum skal piskes grundigt ud og det skal have lidt “pisketid” for at virke.
  2. Tilsæt piskefløde og blend MEGET kortvarigt (ellers bliver det til piskefløde)
  3. Smag Bailey´en til med sødning. Obs at den er lidt sprittet, når du lige har lavet den. Det forsvinder efter ½ times tid.
  4. Hæld på en skoldet flaske og opbevar i køleskab.
  5. Efter sigende skulle Bailey´en være bedst efter 1 måned. Så længe kan vores altså ikke holde sig (og den smager herligt efter et par timer, synes jeg). Den skulle også kunne stå i køleskab i 4 måneder, hvilket jeg af førnævnte grung aldrig har prøvet.

Næringsindhold i 100 g original Baileys/ Ninas hjemmelavede/ min low carb version:

  • Kalorier: 325/ 294/ 251
  • Kulhydrat: 25 g/ 22 g/ 1,8 g
  • Protein: 3 g/ 3,6 g/ 1 g
  • Fedt: 13 g/ 13 g/ 18 g

∗ Læs mere om Fibersirup Clear og hvilke produkter, som vi iøvrigt bruger i vores LCHF  køkken (indeholder reklame i form af affiliatelinks).

2 thoughts on “Low carb Baileys

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s