3 slags low carb pandekager

“I gamle dage skulle kristne faste i 40 dage op til påsken. Dagen inden fastetiden begyndte blev spisekammeret tømt for de madvarer, som ikke måtte spises under fasten og ikke kunne holde sig. Det var bl.a. hvidt mel, æg, mælk og smør. Ingredienserne blev brugt til at lave pandekager af, og derfor kom dagen til at hedde Pandekagedagen.” (Kilde: Pandekagen.dk)

Jeg har været en tur i bloggens arkiver for at finde mine yndlingspandekageopskrifter. Men det er sørme svært at vælge. Måske skulle jeg bare gå all in og spise Brunsvigerpandekagen til morgenmad, Hytteostpandekagerne til frokost og de Lovlige pandekager til aftensmad?

Alle opskrifterne er til 1 person og du kan læse mere (såsom næringsindhold) om pandekagerne  i linksene ovenfor. Rigtig god Pandekagedag.
LCHF brunsvigerpandekage

Ingredienser til 1 Brunsvigerpandekage:

  • 2 æg
  • 2 sp fiberhusk (kan erstattes af Pofiber eller kokosfiber)
  • 2 sp vand
  • 2 sp piskefløde
  • 1 ts Sukrin Gold
  • evt ½ ts vaniljepulver
  • ½ – 1 ts bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • evt 1 sp smeltet kokosolie eller smør i dejen, hvis du ønsker en federe dej
  • 1-2 ts kokosolie uden smag til stegning

Remonce:

  • 15 g smør
  • 2 sp Sukrin Gold
  • ½ ts kanel
  • evt lidt hakkede pistacienødder og et par jordbær til pynt

Fremgangsmåde:

  • Bland de tørre ingredienser og blend dem sammen med æg og væske med din stavblender eller håndmikser.
  • Lad det stå i et par minutter. Konsistensen skal være som en meget tyk pandekagedej
  • Hæld (eller tag, måske kan du ikke hælde den) dejen på en lille pande med lidt kokosolie og bred den ud med en paletkniv eller en fugtet hånd (den kan godt være en smule klistret)
  • Bag pandekagen ca 2 min ved medium varme på hver side
  • Læg den over på en tallerken og dæk med stanniol
  • På panden smelter du ca 15 g( = 1 sp) smør sammen med kanel og Sukrin Gold (dette kan også gøres i mikroovnen, ca 45 sek ved fuld effekt, mens pandekagen bager).
  • Hæld forsigtigt remoncen over pandekagen, mens du laver små fordybninger i pandekagen ved at trykke ned i denne med bagsiden af en gaffel. På denne måde holder du remoncen inde på pandekagen. Lad det evt. størkne og vupti, så har du din brunsvigerpandekage
  • NB Pas på, at du ikke får for meget af din remonce ud på tallerkenen, da det så størkner meget hurtigt og bliver helt hårdt. Lav evt nogle prikker i pandekagen, så remoncen kan løbe derned.

Kesoplättar, pandekager med hytteost

Ingredienser til 4 Hytteostpandekager:

  • 1 æg
  • 100 g hytteost 4,5 %
  • 1 lille spsk HUSK
  • 1 ts revet citronskal
  • 1 knivspids salt
  • 1 knivspids kardemomme
  • 1 knivspids vaniljepulver
  • 1 sp kokosolie til stegning

PS Pandekagerne er en smule faste i det (på den gode måde, altså). Hvis du ønsker en mindre brød og mere omelet lignende pandekage, kan du bruge 3 æg, 200 g hytteost og 2 alm sp HUSK. (dobbelt portion).

Fremgangsmåde:

  1. Æg og hytteost mixes sammen med stavblender
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser
  3. Fordel 4 klatter på en pande, der er varmet op med kolosolie
  4. Steges på panden ialt ca 10 minutter ved medium varme
  5. Vend først pandekagen 1. gang, når den er gylden på undersiden og virker stabil nok til at kunne vendes
  6. Vend dem et par gange under stegningen
  7. Server f.eks. med creme fraiche, blåbær og FiberSirup Gold

Æggefaste - LCHF lovlige pandekager-5

Ingredienser til 4 Lovlige Pandekager:

  • 3 æg
  • 2 spsk mayonnaise
  • et drys vaniljepulver
  • en tsk Sukrin Gold (udelades, hvis det skal være madpandekager)
  • 1 spsk kokosolie – gerne med smag
  • 1 knivspids salt
  • evt ½ ts kardemomme
  • evt 2 sp Husk eller Pofiber
  • evt 1 ts ekstra smør/ pandekage til stegning

Ingredienser til fyld:

  • 90 g mild ost i skiver (jeg brugte Edamer)
  • frisk purløg og brøndkarse
  • saft og revet skal af ½ limefrugt
  • 1 ts Sukrin Gold

Fremgangsmåde:

  • Blend det hele med en stavblender og steg på en lille pande (med Teflon, så de ikke hænger i) ved høj varme. Pandekagerne er lidt skrøbelige og en smule svære at vende.
  • De 2 af pandekagerne ruller du sammen om osten og pynter med frisk purløg og brøndkarse.
  • De 2 sidste ruller du bare sammen og drysser med lidt Sukrin Gold samt revet skal og saft af limefrugten

 

2 thoughts on “3 slags low carb pandekager

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s