Minestrone alla Ravfood

Dagens suppe er slow cooking, når det er bedst. Simremad med masser af italiensk smag. Du skal lave suppen en dag, hvor du er i humøret til at stå i dit køkken og snitte og skære og stege. Men jeg lover dig, at det er det hele værd. Den smager så godt.

Det er vigtigt at du lader suppen stå og simre i den anbefalede tid, da det er tiden sammen med stegningen,  der trækker smagen ud af alle ingredienserne.

Jeg har valgt at bruge lupinbønner, som indeholder 3,5 g kulhydrat og 15 g protein/ 100 g. Suppen er LCHF egnet med 4 g kulhydrat/ 100 g, men du kan få den endnu længere ned, hvis du udelader den søde kartoffel og sojabønnefettucinen. Kartofler giver en god jævning af suppen, mens jeg personligt godt kunne undvære fettucinen.

Minestrone suppe Minestrone suppe

Ingredienser til 6 personer

  • ca 200 g røget bacon eller en god, lufttørret skinke
  • 2 rødløg
  • 2 gulerødder
  • 1 sød kartoffel
  • 2 stænger bladselleri
  • ½ fennikel
  • 6 fed hvidløg
  • 1 lille bundt frisk basilikum delt i stilke og blade
  • 2 dåser flåede, hakkedetomater
  • 200 g lupinbønner (eller en anden type bønner)
  • 1 laurbærblad
  • 1 stort glas rødvin
  • ca 800 ml vand + 2 grøntsagsbouillonterninger
  • 1 squash i strimler
  • 75 g frisk spinat
  • 600 g kyllingbryst eller skinke
  • evt 100 g fettucine af grønne sojabønner (indeholder 17 g kulhydrater og 19 g fibre/ 100 g)
  • ½ ts tørret jalepeno chili
  • ca 1 ts groft salt
  • masser af friskkværnet sort peber
  • 3 sp olivenolie til stegning
  • et stykke hel parmesanost eller anden tørost til at rive eller skrælle over suppen ved servering

Minestrone suppe

Fremgangsmåde

  1. Først steger du din bacon og grøntsager: varm olivenolien i en gryde og tilsæt bacon skåret i meget små tern.
  2. Svits det indtil det er lysebrunt.
  3. Tilsæt herefter finthakkede basilikumstilke, hakket løg, hakkede gulerødder, sød kartoffe,l selleri og fennikel i tern samt finthakket hvidløg.
  4. Svits det ved lav varme, med låget på klem i 15-20 minutter. Det skal være blødt, men ikke brunt.
  5. Rør en gang imellem
  6. Tilsæt laurbærblad, chili, hakkede, flåede tomater, bouillon og rødvin.
  7. Lad det simre i 15 minutter
  8. Tilsæt dine lupinbønner. Du kan erstatte lupinbønner med edamamebønner eller en anden slags bønner (husk at tørrede bønner skal udblødes og koges først)
  9. Nu kan du vælge at tilsætte 100 g tørret fettucine af sojabønner. De skal brækkes i stykker og koges med i 6-8 minutter
  10. Smag suppen til med salt og friskkværnet peber
  11. Tilsæt squash i strimler eller tern og dit valg af kød – f.eks. stegt kyllingebryst, som du har skåret i smalle strimler og varm det med i nogle minutter
  12. Umiddelbart inden servering tilsætter du de friske spinatblade
  13. Minestronen serveres med masser af iturevne basilikumblade og friskrevet parmesanost (eller flager af denne)

Minestrone suppe

Næringsindhold/ 100 g (uden parmesanost):

  • Kalorier: 66
  • Kulhydrat: 4 g
  • Protein: 5,9 g
  • Fedt: 2,6 g

Inspiration til opskriften har jeg fra Jamie Oliver.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s