Grillet blomkål med græskarkerner og estragon

Dette er ikke den nemmeste salat i verden, hvis du spørger mig. Jeg har fundet den ovre hos Salatøsen, som laver de bedste salater. Salaten er vældig anderledes og vældig velsmagende. Hvis du ikke er så vild med estragon, vil du sandsynligvis ikke blive begejstret. Estragoncremen giver nemlig salaten en fin smag af anis (eller som Katrine udtrykte det: “Mor, sig mig har du kommet lakrids i salaten?”).

Grillet blomkål med estragoncreme Grillet blomkål med estragoncreme

Jeg var nok lige lidt for gavmild med den friske estragon – så den kunne helt sikkert smages. Du kan vælge at mindske mængden af frisk estragon, at bruge tørret estragon (og lade være med at blende det med) eller du kan bruge sennep som smagsgiver i stedet for. Altså, hvis du ikke bryder dig om estragon. Ellers skal du bare give den gas.Grillet blomkål med estragoncremeGrillet blomkål med estragoncreme

Ingredienser:

  • 1 blomkål
  • 1 dl græskarkerner
  • ca ½ dl olivenolie
  • groft salt

Estragoncreme:

  • 1 dl olivenolie
  • ca ½ dl frisk estragon (kan erstattes af tærret estragon eller 2 sp dijonsennep, hvis du ikke bryder dig om estragon= lakridssmag)
  • 5 fed hvidløg (bagte)
  • 3 sp æblecidereddike
  • ca 1 sp FiberSrup Gold (eller anden sødning)
  • groft salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

  1. Skær blomkålet i ca 2 cm tykke skiver (på tværs af kålet)
  2. Pensl med olivenolie og grill det i 2-3 min på hver side (det skal stadig være sprødt)
  3. Tag dem fra grillen og drys med salt
  4. Pak hvidløgsfedene ind i stanniol og grill dem i ca 10 min, indtil de er bløde
  5. Blend olie, eddike, hvidløg, frisk estragon (start med en lille mængde) med din stavblender.
  6. Gem lidt estragonblade til pynt
  7. Smag til med sødning, salt og estragon.
  8. Hvis du bruger tørret estragon, skal det ikke blendes med.
  9. Rist græskarkernerne i olivenolie på en pande.
  10. Anret blomkål på et salatfad, fordel estragoncremen og græskarkernerne over.
  11. Pynt med lidt friske estragonblade og server. Salaten smager bedst, når den er helt kold, synes jeg.

PS Hvis du ikke vil grille udenfor, kan du alternativt bruge ovnens grill eller en grillpande.

2 thoughts on “Grillet blomkål med græskarkerner og estragon

  1. Rosa siger:

    Den skal prøves. Ser så lækkert ud 🙂 Elsker estragon… og tror minsandten jeg kunne finde på at komme kapers i også, da det er en fin kombi i min optik 😉

    Like

    • Kathe siger:

      Hej Rosa
      Det lyder som en rigtig god kombi med en håndfuld kapers i salaten. Jeg er helt sikker på, at smagen og syren fra kapers vil gøre noget godt for salaten.
      Kh Kathe

      Like

Skriv en kommentar