Hvid gløgg (sukkerfri)

Jeg har netop lavet min første hvide gløgg. Den blev faktisk rigtig lækker og jeg tror, det bliver min favorit denne jul. På min tur gennem Netto idag, fandt jeg nemlig disse to interessante ting:

  1. En hvid gløgg fra Blomberg med hyldeblomstsmag (og masser af sukker)
  2. En ny light saftevand fra Rynkeby med hyldeblomst- og æblesmag (og næsten ingen kalorier)

Da vi samtidig har nogle gode flasker hvidvin, som vi ikke fik drukket på terrassen i sommers  (og ikke et ondt ord om det danske sommervejr :-)) – tænkte jeg, at det må være muligt at lave sin egen hvide gløgg – UDEN sukker.

IMG_0617

Ingredienser til gløgg-ekstrakt:

  • ca 1 l vand
  • 5 hele kanelstænger
  • 20 grønne kardemommekapsler
  • 30 nelliker
  • 8 stjerneanis
  • 4 knolde tørret ingefær
  • 8 sp tørrede appelsinskaller
  • evt. 1 laurbærblad
  • evt 20 hele peberkorn
  • evt 2 ts vaniljepulver (eller 1 hel vaniljestang)
  • evt 1 hel, økologisk appelsin i både

Fremgangsmåde:

Krydderierne undtagen kanel og laurbærblad knuses let . Det hele kommes i en gryde med vand og koger stille i ca 1 time. Ekstrakten sies og derefter kan evt krydderierne genbruges til en ny omgang (denne koges op med nyt vand og står så og trækker i nogle døgn i køleskabet).

Ingredienser til gløgg:

  • 1 flaske god hvidvin
  • ½ l gløgg-ekstrakt
  • 3 dl light hyldeblomst-æble saft fra Rynkeby (eller ca 1 dl hvid portvin)
  • 3-4 ts flydende sød
  • evt ekstra vand

Fremgangsmåde:

Vin og gløgg-ekstrakt blandes og sød tilsættes. Det hele varmes op og smages til med evt ekstra sød og/ eller vand, afhængig af, hvor kraftig og sød, man ønsker sin gløgg. Vi laver den ca med ½ vin og ½ “ikke alkoholisk” dvs vand/saft/ekstrakt, så vi med god samvittighed kan nyde et glas til ca 50 kalorier (uden gløgg mix) om dagen 🙂

Gløgg mix´en laver vi også selv, så vi får lidt flere af de gode mandler og slipper for de søde rosiner, som er i den færdiglavede version. Hvis man er mere til den vanlige røde gløgg, har vi også en opskrift liggende på en sukkerfri version af denne.

 

4 thoughts on “Hvid gløgg (sukkerfri)

    • Kathe siger:

      Hej Marie
      Det kan du sagtens. Jeg ville starte med ingefær svarende til en ½ tommelfinger (medmindre du meget godt kan lide ingefær) – skrælle den og skære den i 2-3 stykker. Mht appelsinskræl, så ville jeg skrælle det yderste af en hel appelsin (kun en tynd skrælning uden den hvide og bitre del).
      Rigtig god fornøjelse.
      Bedste hilsner
      Kathe

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s