Her får du opskriften på en sommerlig og cremet koldskål med rigtig mange proteiner – og relativt få kulhydrater. For ikke så længe siden, postede jeg en jordbærkoldskål, som desværre har lidt for mange kulhydrater – hvis man da går op i at spare på disse. Denne version er lavet på samme måde – bare uden jordbær.
Du laver koldskålen på ganske få minutter, da det hele bare skal smides i et blenderglas og køres på blenderen. Jeg bruger den som morgenmad og frokost, når det er rigtig varmt – og jeg drikker den med sugerør af et stort glas. Så fristes jeg nemlig ikke til kammerjunkere mm. Men hvis du synes, der skal lidt ekstra til – så kan du jo lave en portion sukkerfri kammerjunkere og toppe med et par friske bær.
Næringsindhold i 1/4 af portionen (uden kammerjunkere og bær):
- Kalorier: 325
- Kulhydrat: 10 g
- Protein: 35 g
- Fedt: 16 g

Ingredienser til 4 personer:
- 1 kg skyr
- 4 æg
- 1 dl fløde
- ca 2 dl vand
- Saften fra 1 citron
- 1 ts vaniljepulver
- Sødemiddel efter eget valg (jeg bruger ca 1 ts flydende)
Fremgangsmåde:
- Kom det hele minus vand i blenderglas og blend.
- Tilsæt vand til passende konsistens.
- Smag til med limesaft og sødemiddel.
- Du kan med fordel blende nogle håndfulde isterninger med – så har du en iskold smoothie.
Dette indlæg indeholder affiliate links. Det betyder, at vi modtager et mindre beløb, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Prisen er den samme for dig – men du kan på denne måde vælge at støtte vores arbejde med bloggen. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv bruger og kan stå inde for
Hej Kathe og tak for en dejlig og inspirerende blog🙂 Hvilket flydende sødemiddel bruger du?
Mvh Sus
LikeLike
Hej Sus
Jeg bruger for det meste Cologran fra LIDL – ellers den flydende fra Aldi eller ISIS.
Mvh Kathe
LikeLike
Den skal prøves i sommer!
LikeLike
God fornøjelse – jeg håber, at du kan lide den.
Mvh Kathe
LikeLike