Der er så meget godt ved LCHF. Jeg sover skønt om natten, jeg har et meget stabilt blodsukker trods kun 3 måltider dagligt og har sjældent trang til søde sager. Og så har jeg mødt rigtig mange fantastisk skønne mennesker via bloggen her og via forskellige Facebook grupper.
Et af disse skønne mennesker er Fabrina fra Faaborg. Fabrina har postet mange billeder af denne brunsvigerpandekage, som hun ofte spiser til sin morgenmad. Idag har jeg langt om længe prøvet den. Pandekagen er super nem at lave, den mætter flot og smager aldeles herligt. Faktisk havde jeg lidt følelsen af at sidde og nyde en stor, rund brunsviger til min morgenkaffe. Og det er ikke så ringe endda.
Portionen rækker til 1 sulten person eller 2 knap så sultne.
Næringsindhold i 1 pandekage = hele portionen
- Kcal: 468
- Protein: 14 g
- Kulhydrat: 2,2 g
- Fedt: 42 g
Kilde: Madlog.dk
Brunsvigerpandekage
Ingredienser
- 2 æg
- 2 spsk fiberhusk (kan erstattes af Pofiber)
- 2 spsk vand
- 2 spsk piskefløde
- 1 tsk Sukrin Gold
- evt ½ tsk vaniljepulver
- ½ – 1 tsk bagepulver
- 1 knivspids salt
- evt 1 spsk smeltet kokosolie eller smør i dejen, hvis du ønsker en federe dej
- 1-2 tsk kokosolie uden smag til stegning
Remonce
- 15 g smør
- 2 spsk Sukrin Gold
- ½ tsk kanel
- evt lidt hakkede pistacienødder og et par jordbær til pynt
Fremgangsmåde
- Bland de tørre ingredienser og blend dem sammen med æg og væske med din stavblender eller håndmikser.
- Lad det stå i et par minutter. Konsistensen skal være som en meget tyk pandekagedej
- Hæld (eller tag, måske kan du ikke hælde den) dejen på en lille pande med lidt kokosolie og bred den ud med en paletkniv eller en fugtet hånd (den kan godt være en smule klistret)
- Bag pandekagen ca 2 min ved medium varme på hver side
- Læg den over på en tallerken og dæk med stanniol
- På panden smelter du ca 15 g( = 1 sp) smør sammen med kanel og Sukrin Gold (dette kan også gøres i mikroovnen, ca 45 sek ved fuld effekt, mens pandekagen bager).
- Hæld forsigtigt remoncen over pandekagen, mens du laver små fordybninger i pandekagen ved at trykke ned i denne med bagsiden af en gaffel. På denne måde holder du remoncen inde på pandekagen. Lad det evt. størkne og vupti, så har du din brunsvigerpandekage
- NB Pas på, at du ikke får for meget af din remonce ud på tallerkenen, da det så størkner meget hurtigt og bliver helt hårdt. Lav evt nogle prikker i pandekagen, så remoncen kan løbe derned.
Inspiration til opskriften har Fabrina herfra: http://nouw.com/louiiiselollo/lollos-tjockpannkaka-18583424
Er det den gule eller grønne fiber husk du bruger?
LikeLike
Hej Mette
Fiberhusk er den gule husk – men den kan sagtens erstattes af dobbelt mængde grøn husk 🙂
Mvh Kathe
LikeLike
Synes den blev meget fin, men fyldet stivner meget hårdt. Nu er jeg vant til fynsk brunsviger, hvor fyldet er mere blødt og nogle gange blandet med kagecreme (homogen masse, ikke sådan noget stribet værk). Overvejer om man kan lave en kagecreme og blande det op med… ved ikke hvordan sukrinen vil reagere. men det må komme an på en prøve! Tak for opskriften!
LikeLike
Hejsa
Ærgerligt, at dit fyld blev hårdt. Jeg kan se, at jeg har lavet denne note i opskriften – var det mon det, som skete for dig?
NB Pas på, at du ikke får for meget af din remonce ud på tallerkenen, da det så størkner meget hurtigt og bliver helt hårdt. Lav evt nogle prikker i pandekagen, så remoncen kan løbe derned.
Mvh KAthe
LikeLike
Jeg forsøgte mig med den, og brugte kun pofiber, puttede lidt ekstra i, og selve pandekagen blev rigtig god. Remoncen blev egentlig også god, men det er ærgerligt, at jeg har det svært med sukrin, selv sukrin gold. =( Det er den der kølende fornemmelse, der ikke virker for mig. Jeg tror, at jeg vil prøve med fibersirup næste gang!
LikeLike
Hej Nicoline
Mange tak for din tilbagemelding.
Der er mange, som har det svært med Sukrin – omend de fleste godt kan lide gold. Jeg har også spist den med fibersirup gold – og det er super lækkert.
Mvh Kathe
LikeLike
Mon man kan bruge noget andet end fløde?min mave kan ikke tåle fløde (desværre!!!)
LikeLike
Hej Anne
Du kan bare bruge vand, hvilket jeg ofte gør for at spare lidt kalorier.
Mange hilsner Kathe
LikeLike
Jeg skal helt klart prøve at lave den i weekenden, jeg må lige se om jeg kan få min kæreste overtalt, han er simpelthen så glad for sine æg og brunchpølser til morgenmad, at han synes han får sin livret hver dag 😀
LikeLike
Den er altså rigtig god. Idag ville jeg vælge at bruge FiberSirup Gold, hvis du har den. Evt med et drys kanel – selvom det giver ikke helt brunsvigerfornemmelsen. Jeg er spændt på, om du får ham overtalt 🙂
Kh Kathe
LikeLike
Prøvede med kokosfibermel men den blev meeeeget tør at spise. Skal man bruge mindre end fiberhusk?
LikeLike
Hmm, det tyder det på. Egentlig troede jeg, at det sugede ens – men det lader det ikke til. Prøv med lidt mindre næste gang og lad så dejen stå i nogle minutter. Hvis den bliver for tyk, kan du bare tilsætte mere vand.
Mange hilsner Kathe
LikeLike
HUSKen kan sagtens erstattes med 1 dl pofiber og 1,5 tsk bagepulver i alt 🙂 konsistensen mindede bare om toastbrød 🙂
LikeLike
Tak for info min ven. Jeg kan egentlig også bedre lide Pofiber, så det vil jeg prøve.
Kh mor ❤
LikeLike
MUMS!
Den skal jeg da afprøve til weekend-morgenmaden. Elsker brunsviger – særligt min mors hjemmebagte ;P
KH
– frk. sveske
LikeLike
Ja, er det ikke dejligt med sådan en sag. Så er det, at jeg bliver ekstra glad for LCHF 🙂
Kh Kathe
LikeLike