Skyr is med citron og vanilje

Dette er opskriften på en low carb skyr is med smag af koldskål og sommer. Jeg har lavet den på en legeret vaniljecreme i min nye italienske Nemox ismaskine fra Kitchenone.dk med indbygget kompressor. Det er ret smart med sådan en fætter – man laver sin iscreme (det gjorde jeg så igår), hælder den i maskinen og vupti, så har du 1 liter færdig is på ca 20 minutter.  Maskinen er relativ lydsvag og meget nem at hælde iscreme i og efterfølgende rengøre. Foreløbig er jeg ganske tilfreds med min nye køkkenhjælper 🙂

Skyr is med citron og vaniljeSkyr is med citron og vanilje

Skyr isen indeholder meget få kulhydrater, men har til gengæld en masse gode proteiner fra skyr´en og æggene samt lidt fedme fra piskefløden. Den er ikke 100 %  LCHF – så skulle der have været mere piskefløde i. Du kan sagtens lave om på forholdet mellem skyr og fløde, hvis du ønsker en federe is – der skal bare være 7 dl væske ialt. Jeg sparer lidt på de fede mælkeprodukter for tiden – i kampen mod de evindelige overflødige kilo.

Vurdering:  *** ud af 5 *

Skyr isen smager virkelig friskt og lækkert. Konsistensen er en smule hård (sikkert fordi den ikke er så fed), lige når den kommer op ad fryseren, så man skal huske at tage den op ca 45 minutter før servering.  Manden min (som ikke er til fede hjemmelavede isdesserter) syntes også, at isen var virkelig lækker. Den er super low carb og med masser af proteiner – og det trækker jo også pænt op. Vi spiste den med LCHF kommerjunkere, lidt revet citronskal og et par friske hindbær på toppen.

Skyr is med citron og vaniljeSkyr is med citron og vanilje

Ingredienser til ca 1 liter is:

  • 6 dl skyr (eller mindre)
  • 1 dl piskefløde (eller mere – der skal være 7 dl skyr+fløde ialt)
  • 3 hele sammenpiskede æg
  • 100 g Sukrin Gold (eller2 ts flydende sød)
  • 1 ½ ts vaniljepulver
  • revet skal af 1 økologisk citron
  • LCHF kammerjunkjere, friske hindbær og lidt frisk mynte til pynt.

Fremgangsmåde:

  • Bland det hele sammen i en gryde og varm det langsomt op til 85 grader. Du behøver ikke at piske æg og sukker sammen først, da Sukrinen vil smelte i den varme creme. Pisk hele tiden under opvarmning, så det ikke brænder på.
  • Har du ikke et bolsje eller stegetermometer, så tag det af varmen, når det er cremet og de første kogebobler dukker op. Det må IKKE koge – så bliver iscremen nemlig ødelagt (den skiller).
  • Kom hurtigt cremen i en anden skål, når det har nået den rette temperatur, så det ikke koger videre i den varme gryde og sæt herefter skålen i køleskabet, indtil cremen er helt kold. Lav evt din iscreme dagen før, den skal fryses.
  • Kør herefter isen i din ismaskine (det giver den aller bedste is) i ca 20 minutter eller …
  • Kom den i fryseren og rør igennem ca. hver time, indtil du ikke kan røre længere ( 4-5 timer). Dette er for at undgå iskrystaller.
  • Du kan vælge at fryse din is, efter den er færdig i ismaskinen. Du skal bare huske at tage den op ca 45 minutter inden servering.

Som en tilføjelse kan jeg nævne, at Arlas meget opreklamerede Skyr is fra Cheasy indeholder/ 100 ml: 

  • 16 g kulhydrat
  • 3 g protein
  • 85 kcal

Den bør du holde dig langt fra – altså hvis du spiser low carb.

Til sammenligning indeholder min Skyr is/ 100 ml:

  • ca 2 g kulhydrat.
  • ca 8 g protein
  • ca 100 kcal

Dette indlæg indeholder affiliate links, der giver os kommission, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv har brugt og og kan stå inde for.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s