Hvis du elsker Snickers, så er denne kage næsten et must. Dagens LCHF chokolade kage er helt uden sukker og mel. Det er nok den nemmeste og bedste chokolade kage, som jeg nogensinde har lavet og smagt. Det har jeg påstået flere gange – jeg ved det – men denne her er altså god.
Kagen er rigtig konfektagtig med en herlig chokoladesmag og konsistensen er lidt som trøffel. Så du skal kun have et lille stykke af den. Jeg har valgt at smøre et lag hjemmelavet peanutbutter oven på kagen og drysse med hakkede peanuts – men du kan sagtens lave en anden topping (f.eks. karamelsauce eller flødeskum). Det giver kagen et godt modspil med lidt frisk frugt til – enten som pynt eller som tilbehør.
Ingredienser til en springform ( ca 22 cm i diameter):
- 200 g mørk chokolade af en god kvalitet (og gerne med høj kakao%)
- 200 g smør
- 200 g Sukrin Gold
- 5 æg, let sammenpiskede
- 1 spsk peanut mel (eller mandelmel)
Ingredienser til Snickers topping:
- 50 g peanutmel
- 50 g Sukrin Gold
- ½ ts vaniljepulver
- 2 sp kokosolie med neutral smag
- ca ½ dl vand
Ingredienser til pynt:
- saltede peanuts
- pistacienødder
- frysetørrede jordbær
- friske hindbær
- friske mynteblade
Fremgangsmåde:
- Smelt smørret i en gryde og tilsæt chokoladen, som er brækket i tern.
- Rør indtil chokoladen er smeltet.
- Sluk for varmen og rør Sukrin i. Køl lidt af og tilsæt de sammenpiskede æg lidt ad gangen. Nu vil du se, at chokolademassen bliver tykkere.
- Sigt peanut melet i til sidst.
- Bag i en springform (på ca.22 cm i diameter) foret med bagepapir i ca 25 min ved 180 grader varmluft midt i ovnen.Kagen skal føles lidt ubagt. Den sætter sig, og bør derfor bages dagen før, den skal spises.
- Opbevares i køleskab og tages ud ca 1 time, inden servering (den må ikke stå for længe, så bliver den blød)
- Rør dit peanutmel med kokosolie, vand, Sukrin og vanilje. Der tilsættes vand, indtil du synes at konsistensen er passende.
- Smag til med Sukrin og vanilje. Alternativt kan du bruge færdiglavet peanutbutter – men denne her er bedre (og sundere) , synes jeg. Og det tager kun 2 minutter at lave den.
- Pyntes med peanutbutter, peanuts, hakkede pistacienødder, frysetørrede og friske bær – eller hvad du har lyst til
Hvis du gerne vil lave en sukker version af kagen, skal du blot erstatte Sukrin med almindeligt sukker og peanutmel med hvedemel.
Inspiration til opskriften har jeg fundet hos Trish Deseine og kagen her (i sukker version altså) er hendes mest populære chokoladekage. Hun kalder kagen for “That Chocolate Cake of Mine” . Trisk Deseine er en meget spændende irsk/ fransk chokoladeblogger og det kan bestemt anbefales at besøge hendes blog – altså hvis du godt kan lide chokolade.
Her i lille Danmark kender vi nok bedre kagen som Chokoladeballaden fra Anne au Chocolat.
Dette indlæg indeholder affiliate links, der giver os kommission, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv har brugt og og kan stå inde for.
Bagt og testsmagt… Hold op, hvor er den go!
LikeLike
Hej Dorthe
Tusind tak for din feed back. Dejligt, at du kunne lide den.
Mvh Kathe
LikeLike
Jeg er desværre ikke fan af peanutbutter men har (da jeg kunne tåle gluten) bagt den originale snickerskage. Og der er der er lag karamel/Dulce de Leche ovenpå kagen. Kan man lave det som lchf ??
LikeLike
Jeg har lavet denne Snickerskage, hvor der er peanutmel på toppingen. Det kan du vel udskifte med mandelmel, hvis du ikke bryder dig om peanutsmagen. Men karamel er det jo ikke. Måske det er muligt at lave karamel med Sukrin Gold og Sweetdrops med toffee smag. Jeg har ikke prøvet det – men ved at de Pekan pie bidder, som jeg lavede fornylig med disse ingredienser har en fin karamelsmag.
https://ravfood.com/2014/07/29/opskrift-lchf-snickerskage-uden-sukker-og-mel-chokoladeballade/
Bedste hilsner og held og lykke med projektet
Kathe
LikeLike
Ja det var da en ide 🙂 Savner bare den der kondenserede mælk og Dulce de Leche lækre karamel og konsistens.
LikeLike
Den er også meget lækker – men indeholder desværre også mega meget sukker og mange kulhydrater 😦
LikeLike
Nu har jeg bestilt peanutmel – skal man egentlig skrive noget i forbindelse med bestillingen for at I får noget ud af det? Jeg klikkede på linket og kom direkte ind til emnet 🙂
Glæder mig til at smage kagen – ELSKER peanuts!
LikeLike
Alletiders. Jeg håber, du bliver ligeså glad for det som os 🙂
Du skal ikke skrive noget – når du klikker på linket, registreres det, at det kommer fra os – og så får vi 8% af det beløb, som du handler for.
Rigtig god fornøjelse med kagen.
Mange hilsner Kathe
LikeLike
Hold da op! Den skal helt sikkert afprøves…
Mums, mums, mums!
LikeLike
God fornøjelse med den. Jeg håber, du bliver tilfreds 🙂
Mvh Kathe
LikeLike
Hej Kathe
Under “Ingredienser til Snickers topping” mener du ikke peanutbutter istedet for peanutmel?
Mvh Lene
LikeLike
Hejsa
Jeg mener faktisk peanutmel, som jeg selv rører op med vand og Sukrin. Det giver en lidt sundere peanutbutter: https://ravfood.com/2014/06/26/lchf-opskrift-peanutmel-peanutbutter-hjemmelavet/Men du kan sagtens erstatte det med peanutbutter.
Mange hilsner Kathe
LikeLike
Den kage ser virkelig lækker ud, planlægger at bage den i eftermiddag. Jeg går ud fra at ingredienserne til ‘Snickers topping’ bare skal blandes sammen uden videre?
LikeLike
Ja, det skal de. Det er super nemt. Hvis du ikke har peanut mel, kan du sagtens bruge peanutbutter i stedet for.
Rigtig god fornøjelse.
Mvh Kathe
LikeLike
Det ser så lækkert ud, at det næsten kan få mig til at skifte fra striks LCHF til liberal. Jeg glæder mig sådan til jeg når mit vægt-mål så jeg kan lave og nyde de her lækkerier. Thumbs up.
LikeLike
Tak skal du have. Ja striks LCHF kan man jo ikke rigtig kalde den. Men et lille stykke ved en særlig lejlighed går vel også an?
Mange hilsner Kathe
LikeLike
Jo det går bestemt an og det ville jeg også sige til alle andre, bare spis et lille stykke. Jeg er bare selv sådan anlagt, at jeg gerne spiser hele kagen og skålen med hvis jeg kan komme til det. Lidt som at bede en alkoholiker om kun at tage ½ drink. Så jeg holder mig stort set helt fra søde sager indtil jeg er i mål. 😦
LikeLike
Jeg kender det kun alt for godt – og er enig i, at det er en god strategi. Jeg gjorde jeg også, mens jeg tabte alle mine kilo. Men stille og roligt slækkes der lidt på principperne. Måske er det derfor, der er røget lidt på sidebenene igen 🙂
LikeLike
WOW – hvor det det godt ud Kathe!!!
LikeLike
Tak Jane 🙂
Kh Kathe
LikeLike
Den ser vildt lækker ud 🙂
LikeLike
Tak 🙂
LikeLike