Granola er egentlig bare et lidt smartere ord for crunch eller mysli. Denne granola er helt uden kulhydratfyld og består kun af gode nødder og chiafrø, som er fulde af proteiner og omega-3 fedtsyrer – og de er så gode for os.
Men granolaen er også meget kalorierig, så spis den i afmålte portioner. Brug for eksempel et par teskefulde som drys på din koldskål eller morgenskyr sammen med mynteblade og et par friske bær – og nyd den. Det gør jeg 🙂
Nøddegranola
Ingredienser (alle mål er ca mål – du bestemmer selv forholdet):
- 1 dl mandler
- 1 dl valnødder
- 1 dl hasselnødder
- ½ dl pistacienødder
- ½ dl kokoschips (eller kokosmel)
- ½ dl chiafrø
- 2 spsk Sukrin Gold
- 1/2 tsk vaniliepulver
- evt 1 spsk oliven- eller kokosolie
Fremgangsmåde:
- Hak alle nødderne.
- Bland og bred alle ingredienser ud på en bageplade beklædt med bagepapir
- For en mere crunchy granola kan du blande 1 spsk olie inædderne
- Kom i en varm ovn på 100 gr. Varmluft i ca. 90 minutter.
- Rør i det et par gange, så kanterne ikke bliver for brune. Det må endelig ikke få for meget, så hold øje – lige så snart det begynder at dufte, skal du være opmærksom.
- Lad det køle af og kom på glas når det er helt koldt.
- PS Du kan også vælge at komme Sukrin og nødder på panden og riste det færdigt der. Det plejer jeg at gøre, hvis jeg laver små portioner – mens jeg vælger ovnen, når jeg laver de store.
Der er nævnt kokoschips to gange, først en halv og så en hel dl? 🙂
LikeLike
UPS – kigger lige på det. Men dybest set bestemmer du selv – så måske 3/4 dl?
Kh Kathe
LikeLike