Røget laks med æble, kapers og dild-peberrodsvinaigrette

Det helt særlige ved denne salat er dressingen, som er både crunchy, sød og syrlig og med en let smag af peberrod. Jeg brugte den som forret nytårsaften 2011, hvor jeg havde portionsanrettet den. Her er den lavet som frokostret til en venindefrokost. Jeg elsker røget laks, men i princippet kan salaten laves med andre former for røget fisk eller tynde skiver oksekød eller helt uden kød, hvis man bare vil bruge den som tilbehør.

Røget laks med æble, kapers og dild peberrodsvinaigrette

Ingredienser til 4 personer

  • 8-12 skiver tyndtskåret laks (ca 400 g)
  • Grøn salat – enten meget fintsnittet iceberg eller små salatblade.
  • Kerner fra granatæble til pynt
  • Frisk dild til pynt

Vinaigrette:

  • 1 syrligt æble i meget små tern
  • 1 dl god olivenolie
  • 2 sp æblecidereddike
  • 1 sp Yaconsirup
  • 1 sp frisk revet peberrod (kan købes færdiglavet)
  • 2 sp kapers med 1 sp lage
  • 2 sp frisk finthakket dild
  • ½ dl finthakket rødløg
  • salt, peber

Fremgangsmåde:

  • Bland ingredienserne til vinaigretten.
  • Enten anrettes retten som en salat, hvor MEGET fintsnittet iceberg lægges nederst.
  • Dernæst laks og herpå dressingen.
  • Der pyntes med lidt dild – jeg brugte også lidt granatæble for at give salaten lidt kulør.
  • Eller også portion anrettes salaten på frokosttallerkener.
  • Læg laksen ovenpå lidt grønt, hvorefter dressingen og pynten lægges på.
  • Kan serveres med Verdens bedste brød, men er også ganske fin uden, hvis du ikke spiser brød 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s