Jordbær med vaniljeis og skyr/ proteincreme – og lidt om slankekure

// Indlægget indeholder reklame i form af affiliatelinks //

I denne uge har der været meget snak på forskellige medier og blogge om, at vi skal droppe kalorietællingen og slankekure. At det i længden ikke er godt for os. Vi skal bare sørge for at få masser af søvn, drikke rigeligt med vand, undgå sukker og spise mange grøntsager.

Jeg er for så vidt ganske enig – men bemærker samtidig at disse indlæg er skrevet af slanke personer. Personer, som formentlig ikke selv har kæmpet med stor overvægt. Så hvad ved de egentlig om at være virkelig fede? Tænker jeg bare. Og jeg bliver en smule irriteret. Fordi det er faktisk ikke så enkelt for mange af os.Jordbær med skyr/ proteincreme og vaniljeisDet allersmarteste er naturligvis at undgå at blive for tyk. Ingen tvivl om det. Og ingen tvivl om, at mange års lavkalorie diæter sænker vores forbrænding. Men hvad gør vi så? Os, der er blevet overvægtige? Os, der har været på slankekur i mange år? Os, der sover det, vil skal – undgår stress og sukker – spiser masser af grøntsager og drikker 3 l vand om dagen? Men som ikke taber et gram på denne måde.

Vi finder vores egen vej i den store slankejungle. Måske er det ved at mærke efter og lade være med at tælle kalorier. Måske er det LCHF eller low carb med mange proteiner. Måske er det noget helt andet. Men for rigtig mange af os er det nødvendigt i en periode virkelig at fokusere på, hvilken mad og hvor meget af den vi spiser.
Jordbær med skyr/ proteincreme og vaniljeisJeg har ikke altid været voldsomt overvægtig. Som yngre svingede jeg mellem normalvægt og + 5 – 10 kg. Jeg fik 3 børn, stoppede med at ryge, havde nogle år, hvor fokus var på familien og ikke mig selv. Jeg tog stille og roligt en masse kilo på.

Fra 2009 – 2010 tabte jeg mig 50 kg og blev igen normalvægtig vha low carb med mange proteiner. Jeg har prøvet striks LCHF, men jeg tager desværre på af for meget fedt og ingen kalorietælling. 20 kg blev det til i løbet af 2 år.

Idag er jeg tilbage på den proteinrige og liberale LCHF/ low carb kost og jeg tæller kalorier samt logger min mad. Jeg har tabt mig ca 10 kg på 1/2 år og er for tiden igang med FRK. SKRUMPS 10 ugers boostkur.

Jeg har det med mad, som en alkoholiker har det med alkohol. Hvis jeg ikke sørger for en eller anden form for begrænsning, så kan jeg spise rigtig, rigtig meget mad. Og jeg vil blive større og større.

Derfor har jeg accepteret, at jeg altid vil skulle kontrollere min trang til meget mad. Jeg skal måske ikke altid logge og tælle kalorier – men jeg er desværre heller ikke en af dem, der kan give los og spise det, som jeg føler for. For jeg føler alt for meget for god mad.Jordbær med skyr/ proteincreme og vaniljeisDagens dessert smager af jordbær og sommer – og så er den fuld af mættende proteiner og relativ fattig på kulhydrater. Tænk på den som en sund erstatning for vores traditionelle jordbær med sukker og fløde.

Skyr/ proteincremen smager og føles mest som en sød og god vaniljecreme. Desserten er low carb, men ikke high fat, da jeg lige nu tæller kalorier for at tabe mig. Jeg spiste den i stedet for min aftensmad fredag aften. Og drak 1 glas kølig rosévin til. Det var en dejlig fredag aften.

Jordbær med vaniljeis og skyr/ proteincreme

IngredienserJordbær med skyr/ proteincreme og vaniljeis

  • 1/2 dl vand
  • 25 g proteinpulver (jeg bruger Vanilla Milkshake)
  • 100 g skyr
  • 100 g jordbær
  • 50 g vaniljeis light (jeg brugte den fra Hjemis, men Easis laver også en fornuftig en)
  • Myntekvist til pynt

Fremgangsmåde

  1. Pisk proteinpulver ud i vand
  2. Pisk skyr i
  3. Skyl og skær jordbær i skiver
  4. Kom halvdelen i et glas
  5. Kom isen ovenpå og dernæst de sidste jordbær
  6. Hæld skyr/ proteincremen over
  7. Pynt evt med en myntekvist.

Næringsindhold i 1 portion = 225 g

  • Kalorier: 248
  • Protein: 35 g
  • Kulhydrat: 16 g
  • Fedt: 4 g

2 thoughts on “Jordbær med vaniljeis og skyr/ proteincreme – og lidt om slankekure

  1. Em siger:

    Flot kæmpet. Jeg har bortset fra et par teanager år, altid haft tendens til undervægt, men de år jeg vejede for meget anede jeg ikke, hvordan jeg skulle komme i gang med at tabe mig. Kuren endte med at blive sparket i gang af en seriøsmadforgiftning 😦

    Like

    • Kathe siger:

      Hej Em
      Ja indimellem kan noget træls blive starten til noget godt. Godt, at du kom af med de overflødige kilo – selvom der skulle en madforgiftning til.
      Kh Kathe

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s