Mandeltærte

Idag får du opskriften på en svensk semmelkladdkaka – som jeg ikke aner, hvad hedder på dansk. Og google translate kunne ikke hjælpe mig. Hvis nogen har et godt bud på en oversættelse – så kom endelig med det?

Nå, men kagen her er meget populær på de svenske LCHF sider – og jeg har set den nævnt flere gange i vores store Facebookgruppe, så den skulle prøves. Svenskerne kommer flødeskum over hele kagen og drysser den med mandelflager.

Selv var jeg vældig begejstret for mandeltærten. Kagen er ikke særlig sød og har en mild smag af mandler og kardemomme. Næste gang, vil jeg lave den med overtræk af mærk chokolade – så har jeg næsten en mazarintærte.

Inspiration til opskriften har jeg fra LCHFarkivet.

Mandeltærte, semmelkladdkaka lchf Mandeltærte, semmelkladdkaka lchf

Ingredienser til 1 springform på 24 cm

  • 4 æg
  • 1 dl ( 60 g) Sukrin gold (evt mere, hvis du ønsker en sødere kage)
  • 125 g smør
  • 2½ dl ( ca 125 g) IKKE affedtet mandelmel (= smuttede, malede mandler)
  • ½ – 1 ts kardemomme (pas på, smagen kan hurtigt blive for meget – synes jeg)
  • 1 ts vaniljepulver
  • ca ½ ts mandelessens (smag dig frem)
  • 1/4 l piskefløde
  • 100 g blåbær
  • 25 g mandelflager
  • evt lidt hakkede pistacienødder
  • Sukrin melis

Læs mere om, hvilke produkter vi bruger i vores LCHF  køkken – og hvor de evt kan købes (indeholder reklame i form af affiliatelinks).

Fremgangsmåde

  1. Tænd for ovnen på 200 ° (almindelig varme)
  2. Smelt smør
  3. Pisk æggene luftige med sukrin gold
  4. Bland de tørre ingredienser i
  5. Bland smørret i
  6. Kom dejen i en springform, som er smurt eller beklædt med bagepapir
  7. Bag den midt i ovnen i 20 minutter
  8. Afkøles
  9. Pisk fløden til skum (evt med lidt Sukrin melis) og kom den i en sprøjtepose
  10. Sigt Sukrin melis over kagen
  11. Lav en pyntekant med din tylle (eller smør flødeskum ud over hele kagen – det gør svenskerne)
  12. Skyl og fordel blåbær på kagen
  13. Rist mandelflagerne på en tør pande og fordel dem over kagen sammen med de hakkede pistacienødder

Mandeltærte, semmelkladdkaka lchf

6 thoughts on “Mandeltærte

  1. Maria siger:

    Er kladdkaka ikke lidt som en “mudpie”? Kladd betyder jo at grise sig til/svine?
    Jeg ved ikke, er den sådan i konsistensen? For hvis man googler “lchf kladdkaka”, er det tit bløde kager, der kommer frem. Men semmelkladdkaka – det lyder skægt. Fastelavnsbollemudderkage… 😉

    Like

    • Kathe siger:

      Hej Maria

      Tusind tak for dit bud. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om Fastelavnsbollemudderkage – udover at det er et vildt sjovt navn. Men kagen minder mig hverken om fastelavnsboller eller mudpie eller klatkager. De er altså lidt mærkelige, de svenskere 🙂
      Kh Kathe

      Like

    • Kathe siger:

      Hej Louise
      Tak for oversættelsen. Fastelavnsbolleklatkager er da et dejligt navn – omend kagen ikke minder mig om hverken fastelavneboller eller klatkager. Måske har jeg lavet et eller andet galt?
      Kh Kathe

      Like

Skriv en kommentar