Tzatziki

Lækkert og sundt tilbehør til lam, kylling eller som spread i en æggewrap. Husk at dræne dine agurker godt, så salaten ikke bliver for vandet. Vi spiste tzatzikien sammen med den bagte rødbedesalat som tilbehør til en langtidsstegt lammekølle.

Tzatziki

Tzatziki

Ingredienser

  • 3 agurker
  • 3 tsk salt
  • ½ liter cremefraiche 9 % (eller 18%) – eller græsk yoghurt 10%
  • 1 stort fed hvidløg (eller 2-3 små)
  • friskkværnet peber
  • friske krydderurter (jeg brugte olivenurt)

Fremgangsmåde

  1. Skyl og riv agurkerne
  2. Bland dem med salt og kom blandingen i et dørslag, så væske kan dryppe fra
  3. Lad det stå i ½-1 time og dryppe af
  4. Tag nu med dine rene hænder en håndfuld agurk ad gangen og pres så meget væske fra som muligt. Alternativt kan du komme de revne agurker i et viskestykke og vride væsken ud.
  5. Kom de vredne agurker i en skål sammen med cremefraiche, presset hvidløg og friskkværnet peber.
  6. Smag din tzatziki til – der skal sandsynligvis ikke mere salt i
  7. Pynt evt med friske krydderurter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s