Romkugler uden sukker og gluten

Disse romkugler er helt uden sukker og mel. De smager virkelig godt og  de har en intens chokoladesmag. Et par stykker til kaffen burde i teorien være nok – men jeg kan altså godt spise flere.

Jeg har lavet dem både af 1/2 Gateau Marcel eller 1/2 mandelchokoladekage, som jeg havde til overs – men du kan bruge hvilken som helst LCHF kagerest. Hvis du vælger en kage uden kakao, skal du bare tilsætte et par sp kakao til romkuglemassen.Romkugler uden sukker og melI stedet for det traditionelle hindbærsyltetøj, som man kommer i romkuglemasse, har jeg valgt at bruge den sukkerfri Zero hindbærtopping fra Bodylab (affiliatelink). Den smager rigtig godt og fungerer som en fin erstatning for sukkersyltetøj.

Hvis du er til de gode gamle sukkerholdige romkugler, som laves på få minutter af en hindbærroulade, en mazarinkage og lidt syltetøj og kakao – så kan du finde den syndige opskrift lige her. Men pas på – for de er lidt farlige.Romkugler uden sukker og mel-3

Romkugler uden sukker og gluten

Ingredienser

  • ½ Gateau Marcel (eller en anden rest af en LCHF kage – f.eks denne nemme brownie)
  • 1 dl fløde (eller kaffefløde for færre kalorier)
  • 100 g chokolade 70 -80 %
  • ca 3 dl revet kokosmel (kan erstattes af eller suppleres med mandelmel – hvis massen bliver for tynd)
  • ca 3 spsk romaroma
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 2-3 spsk Raspberry Topping fra Bodylab (affiliatelink)
  • ca 2 spsk Sukrin Melis eller lidt flydende sød
  • ekstra kokosmel til pynt

Fremgangsmåde

  • varm fløden og smelt chokoladen heri
  • bræk kagen i mindre stykker og kom den i en skål
  • tilsæt chokoladefløde og de øvrige ingredienser
  • pisk det hele godt sammen – gerne med en håndmikser
  • smag til med sødemiddel og romaroma, så du får den smag, som lige passer til dig
  • romkuglemassen er nu lidt flydende, så sæt den i køleskabet i 1 times tid
  • tril en masse kugler på størrelse med en hasselnød (med skal) og lad dem dumpe ned i en skål med kokos
  • opbevares i køleskabet 

10 thoughts on “Romkugler uden sukker og gluten

  1. Helle Redder siger:

    Jeg havde fået lavet en al for våd chokoladekage igår og lavede derfor romkugler af det i stedet, men det det hele stadig var meget fugtigt og jeg ikke havde en masse kokosmel fik det lige en dl mandelmel og mine gæster synes at de aldrig havde smagt bedre….jeg havde endvidere frosset nogle stykker og derefter dyppet dem i overtrækschokolade, hvilket de bestemt heller ikke blev ringere af.

    Like

    • Kathe siger:

      Hej Helle
      Det lyder godt nok også lækkert. God idé at komme mandelmel i – jeg tænker, at det har tilført en rigtig god smag.
      Tak for tippet.
      Kh Kathe

      Like

  2. Malene Jørgensen siger:

    Åh, de ser virkeligt lækre og indbydende ud! Super dejligt med nogle sundere alternativer til mad-favoritter. De skal helt klart afprøves snarest – er sikker på at det bliver et hit i familien.

    Like

    • Kathe siger:

      Tak i lige måde. Det er faktisk også sjældent, at vi har kagerester her – men det kan godt anbefales 🙂
      Også rigtig dejlig weekend til dig 🙂

      Like

  3. stellabm siger:

    De ser meget indbydende ud – og farvemæssigt står de smukt til den flotte dåse fra Fortnum & Mason. Jeg har en magen til – den bruger jeg til syning 🙂

    Jeg er ikke klar til sådanne godbidder, men min mand vil bestemt være det, så ham vil jeg forkæle med en portion 🙂

    Rigtig god weekend – og tak for endnu en omgang smukke, smukke fotos og inspirerende opskrift.

    Like

    • Kathe siger:

      Hej Stella
      Hvor sjovt, at du har den samme dåse. Jeg købte 2 for mange år siden i Fortnum & Mason – den på billedet og en mindre, hvor jeg opbevarer mine mandler. Det er mine absolut yndlingskagedåser.

      Jeg håber, at din mand bliver glad for romkuglerne. Min vægt rokker sig ikke ud af flækken trods det, at jeg konstant er i ketose. Så jeg skal også holde mig for de små treats og igang med Diana Kaisers anvisninger igen.

      Rigtig god weekend.
      Knus Kathe

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s