Tomatsalat med ristet ricotta og hampefrø

Jeg har prøvet kræfter med en nyfortolkning af den klassiske opskrift på tomatsalat med feta. Fetaosten har jeg erstattet med ristet ricotta. Ricotta er en italiensk frisk ost, der fremstilles ved at genkoge mælken fra anden ostefremstilling – heraf navnet “ri-cotta”.

Ricottaen er ikke lagret og har derfor en dejlig mild smag. Den er superfin som f.eks. fyld i svampe og fisk, da den ikke flyder ud, når den bliver varm. Her er den ristet i en god olivenolie, hvilket gør, at den får konsistens som en feta – men med en utrolig lækker og lidt mildere smag. Et andet plus ved Ricotta er, at den er relativ billig (omkring 14 kr/ 250 g).

Tomatsalat med ristet ricotta og hampefrøTomatsalat med ristet ricotta og hampefrøTomatsalat med ristet ricotta og hampefrø

Ingredienser til ca 6 personer:

  • 4 bøftomater og ca 12 cherrytomater
  •  et par forårsløg eller et bundt purløg
  • et par håndfulde friske spinatblade
  • 250 g frisk ricotta
  • 50 g ristede hampefrø
  • Frisk basilikum, timian, kørvel og purløg (kan erstattes af andre krydderurter)
  • Evt lidt blåbær til pynt
  • 3 sp god olivenolie
  • lidt balsamico eddike
  • groft salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

  1. Den afdryppede ricotta ristes i olie på en pande.
  2. Mos den let ned i olien med en gaffel og rist, indtil den bliver let sprød og gylden. Det tager lidt tid.
  3. Drys med salt, og peber og lad den afkøle.
  4. De skivede bøftomater anrettes på en bund af friske spinatblade.
  5. Drys med osten, cherrytomater i kvarte, krydderurter og de ristede hampefrø.
  6. Dryp evt lidt ekstra god olivenolie samt lidt balsamico eddike over.

2 thoughts on “Tomatsalat med ristet ricotta og hampefrø

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s